Ligestilling mellem kønnene i Danmark. Først i nyere tid har kvinderne opnået en reel ligestilling i vores land. For at give et lille indblik i kvinders kår for hundrede år siden, er denne side tilføjet. Her under er vist en danskopgave fra HF studiet. Opgaven handler om en bemærkelsesværdig person. Hendes navn var Thit Jensen. l. Indledning: Min motivering for at skrive om Thit Jensen er en livslang interesse for både åndelige, samfundsmæssige og historiske spørgsmål. Noget jeg i høj grad føler at have tilfælles med Thit Jensen. I dagens Danmark kan vi slet ikke forestille os den tid som Thit blev født i. Hun voksede op i en tid, hvor der virkelig var noget at slås for, i en familie der var atypisk, og hendes barndom og opvækst blev styrende for hendes senere syn på alting.

Ofte oplevede Thit at løbe panden imod en mur af fordomme og uvidenhed. Hendes samtid var en mandeverden, som ikke ville og ikke kunne forstå hendes synspunkter. Det ville nemlig betyde en deling af mændenes dengang totale magt over familien og en fraskrivelse af deres privilegier. Heller ikke indenfor kirkelige kredse vakte hun begejstring, da hun var en fortaler for fødselskontrol og i øvrigt skrev bøger som: Den erotiske Hamster. Bogen handler i høj grad om sex udenfor ægteskabet. Hendes syn på spiritisme og reinkarnation afvises også klart af kirken.

I denne opgave er det ikke min hensigt at forsøge at beskrive Thit Jensens omfattende forfatterskab, men hvad der for hende var realiteterne i verden omkring hende. Når man læser Thit Jensens bøger skal man blot huske på, at hun er farvet af at tilhøre middelklassen og ikke underklassen, som hun aldrig har delt vilkår med.

Det jeg vil skrive om, er Thits syn på ting som: kvindens vilkår, ægteskab og livet efter døden. Alt sammen universelle spørgsmål i alle kulturer til alle tider.

2. Thit Jensens opvækst:

2a. Dyrlægens i Farsø

Omkring 1870 besluttede en kreds af mænd i Farsø, at nu ville man have en doktor og en dyrlæge til byen, så man ikke skulle den hele vej til Aalborg hver gang en ko var blevet syg. Anstrengelserne i den anledning resulterede i, at dyrlæge Hans Jensen flyttede til Farsø "en råkold lørdag sidst i september 1871."

Hans Jensen var en mand som interesserede sig for alt mellem himmel og jord: "Han var maler, botaniker, astronom, spiritist, veterinærforsker, forfatter, folke-mindesamler, fotograf og altså dyrlæge" (...) "At gå ind til sin far var som at gå ind til et levende leksikon, fortæller Thit:(...)"

Der var en undtagelse, der blev aldrig talt politik i hjemmet. Faderen mente, at politik var åndens fjende.

Da dyrlægen ønskede børnene skulle lære mest muligt, ansatte han en privat lærerinde til dem indtil Thit blev 14 år, så måtte hun være lærer for sine mindre søskende. Privatlærerinden skulle spares, så der kunne blive råd til sønnernes uddannelse. Dyrlægen var ikke populær i Indre Mission, som han havde kaldt: "En åndelig epidemi" i sin bog "Forsømmelseslæren" fra 1897.

En dag hørte Thit to missionskoner stå på gaden og skændes om hendes far var det ene eller det andet: fritænker eller spiritist. De trøstede til sidst hinanden med: "Jamen han kommer allenfals i Helvede!"

Marie Jensen beskrives som en beskeden, men stærk kvinde, der forstod at styre hjemmet. Hun var ikke overbevist spiritist eller kristen og afviste tanken om et nyt liv med ordene: "Jeg vil aldrig tilbage, aldrig leve om igen."

Efter hun som nybagt mor havde oplevet det gamle ritual, hvor præsten: "ved indgangen skulle læse nye og urene mødre ind i Guds hus igen", forblev hun kirkefjendsk resten af sit liv.

2b. Thits mange søskende  

Thit Jensen, egentlig Maria Kirstine Dorotea (1876-1957), havde mange søskende. Hvor mange er der lidt uenighed om. Jens Andersen skriver Marie fødte elleve børn og fik en abort der ud over. Else Molkte skriver: "Selv er hun den fjerde ældste af ti børn (...)."

Nu skulle man måske tro, at en så oplyst mand som Hans Jensen kendte mulighederne og kunne se nytten af at begrænse antallet af børn, især efter Johannes' fødsel, hvorved en af Maries ryghvirvler sprængtes, så hun resten aflivet måtte gå med et tungt jernkorset. Men nej, hun måtte hvert andet år lide under en ofte hård fødsel, for fostrene var store, Johannes V. alene vejede tolv pund. For os nulevende er dette uforståeligt og jeg vil nok spørge, om det var mangel på muligheder for at klare sig uden sin mand, der fik Marie til at blive ved? Eller var det hele hendes syn, præget af samtiden, på ægteskabet som det eneste ærefulde!

Thits søskende kender man navnene på, især forfatteren Johannes V. Jensen må siges at være kendt. Han blev født i 1873, som nr. to i rækken efter Michdal, som lå ved moders bryst, da Marie og Hans flyttede til Farsø. De øvrige børn var: Emil(1874), Axel (1877), Margrethe (1880), hun døde som lille. Andreas (1881) var meget begavet, men ulykken ville, at han døde af tuberkulose i en alder af 27 år, efter flere års kamp mod sygdommen. Thit har skrevet bogen: "Kærlighedens Kåbe" om hans sidste år. Anna (1883), Marie Louise (1885), Hans (1887), opkaldt efter sin far, men kaldet Deuvs, blev kunstmaler, og til sidst Agnes (l889).

Anna kaldet Laila og Marie Louise kaldet Isse forsøgte sig også som skribenter, men drev det aldrig så vidt som Johannes V. og Thit. Thit og Johannes V. havde en stor fortrolighed og stor kærlighed til hinanden som store børn og unge. Han var den, der stod hende nærmest, endda nærmere end hendes kærester kom til. Som pige strikkede hun en vante til ham, som han i mange år havde med i kufferten. Hun på sin side havde hans billede stående forrest på sin kommode. Senere kom der en dyb livsvarig uoverensstemmelse imellem dem, ingen af dem ville dog nogensinde fortælle, hvori den bestod.

2c. Thits tidlige synskhed  

I en alder af 13 år blev Thit ramt af alvorlig sygdom, mange børn døde under den epidemi, og lægen anså hende for færdig. Thit fortæller: "Jeg sad i en stol, mens min seng blev redt, og da så jeg her, ved min højre side, lidt bag mig, en høj hvid engel, og den talte med rigtig stemme ned mod mig: "Du skal ikke være bange, du dør ikke."

Samme år faldt Thit i trance på en bænk på kirkegården, her hørte hun stemmer tale til sig. Stemmerne tilhørte ikke mennesker, men kom fra ånder, de fulgt hende med råd gennem hele livet. 

Mange mennesker vil afvise ovenstående totalt, men ingen har mulighed for at bevise, at der ikke er liv efter døden! - Min påstand skal være, at Thit både troede på et liv før og et efter døden.

3. Thit Jensens syn på:  

3a. Kristendommen

Gennem hele sit liv troede Thit på Gud og et liv efter døden, men hun troede også på reinkarnation, altså en uforklarlig blanding af kristendom og hinduisme. I sin bog "Kærlighedens Kåbe", lader hun den døende hovedperson Georg sige: "Jeg kan kun se den sammenhæng mellem Det gamle Testamente og Det Nye, at historien kan opvise samme blodsudgydelse, samme sum af skændsel efter Kristi følsel, som før den. Engang når de i historien bliver to lige store afsnit, vil de ligne hinanden som to dråber vand
        Nej, Kristus fik ingen succes."

Hendes syn har givet også været farvet af forældrenes syn og oplevelser, som omtalt ovenfor.

Gennem "Kærlighedens Kåbe" fortæller Thit i virkeligheden historien om sin bror Andreas, der døde allerede som 27-årig af tuberkulose. Romanen skal skabe debat omkring samfundets syn på tro og død.

3b. Døden

Thit Jensen skriver i sin bog: "Kærlighedens Kåbe": "De dræber dog en kanin, når den er ulevedygtig mere," - Her tolker jeg det som et forsvar for medlidenhedsdrab. I samme bog lader hun Toni fremskynde Georgs død med en sprøjte morfin, så han ikke skal lide mere.16 En handling som var og er strafbar, kriminel, og forbudt ifølge bibelen, og må have medført omverdenens fordømmelse, men og så et meget debatteret tema i går som i dag.

At det ikke er let at lide og dø langsomt er den røde tråd gennem hele bogen. "Hvad om de gav os kursus i at dø!"' - Spørger Georg i sin dagbog, men finder ikke svaret.

4. Thit Jensen om voksenliv og ægteskab:

4a. Kvindens plads

Kvinden og eventuelle børn, på den tid hvor Thit blev født, blev regnet for mandens ejendom, hvis hun var gift. Hendes problematik var modsætningerne mellem det at få mand og børn og så det at være selvstændig og arbejde. For mens en mand kunne vælge både karriere og privatliv, så kunne en kvinde kun vælge en af delene. Foranstående gjaldt endda kun middelklassen. Underklassens kvinder fik ikke noget valg!  

Tidens syn på kvinden giver Thit klart udtryk for i romanen Gerd. Præsten siger, en dag datteren er ulydig: "en Genstridighed, som han ikke synes om, et ukvinde ligt element, som skal tages i tide," Altså, kvinder skal pr. definition være føjelige.

Som ovenfor nævnt skulle Thit være lærer for sine mindre søskende, for at brødrene kunne få en uddannelse. De skulle jo kunne forsørge en familie, mens kvinder skulle giftes.

Kvinder kunne optages på universitetet, men kunne ikke få legater, så kun nogle få af overklassens døtre kunne få en højere uddannelse. Trods disse odds havde Thit en umættelig kundskabstørst og læste allerede som 12-årig bøger om psykologi, og alt andet hun ellers kunne komme over.

I hele datidens Europa var parolen for kvinder: Kinder, Kirche und Küche, noget som Thit aldeles ikke var enig i. Som barn lærte hun på den hårde måde kvindens uretfærdige vilkår. Når lektierne var læst havde brødrene fri, mens hun som pige kunne begynde på det huslige, så hun havde aldrig fri.

Det var lettere at være en dreng, noget som Thit Jensen også påpeger i Gerd. "Det gik op for Gerd, at hele ulykken laa i, at hun var Kvinde. Hun skulde have været en Mand!"

I det hele taget er den roman en afspejling af Thit Jensens personlighed. Trods det, at hovedpersonen beskrives som enebarn og rødhåret, ser man tydeligt Thit.

Da Thit var ung havde hun en oplevelse med et billede af skæbnegudinderne, som hun havde hængende på sit værelse. En dag syntes en af dem at spørge: "Laurbær eller Roser? Uden at betænke mig råbte jeg: Laurbær, og fik i samme nu en rystende følelse af selv at have lagt linjen for mit liv. Jeg fraskrev mig livets roser. Børn er livets roser. Jeg fik aldrig børn."

Oplevelsen går igen i hendes forfatterskab, hun lader Gerd sige til sin far: "Jamen Far, naar jeg nu inde i mig selv ved - hvis man gav mig valget imellem Roser og Lavrbær, Roserne var Lykken og Lavrbærrene Ære, og jeg ved, at jeg ikke et Øjeblik vilde betænke mig, jeg vilde gribe efter Lavrbærrene..."

Thit Jensen gav her helt klart udtryk for det valg, som var hendes alene og som hun vidste ville koste meget!

4b. Om ægteskab  

Thit Jensen blev engang spurgt: "Har De aldrig været lykkelig, Thit Jensen? "

" - Jo - - - en tid!"

" - Hvornår?"

" -I den tid jeg var gift - - - kan noget sammenstilles med den lykke, der kan være mellem mand og kvinde?"

Thit Jensen var ikke imod ægteskabet. Hun var selv gift i nogle år. Hele sit liv var hun fortaler for jævnbyrdige ægteskaber baseret på kærlighed. En holdning som hun havde med sig hjemmefra, og der måtte ikke slås skår i glæden af tredje person. Utroskab var virkeligt slemt.  

Johannes V. havde giftet sig med sin ældre fraskilte kusine Jenny, til sin mors store forargelse. Denne forargelse var med til at farve Thits anskuelser på ægteskaber og skilsmisser, men hun var også under indflydelse af sen-liberalismenog kunne der for ikke i sine romaner retfærdiggøre, at det seksuelle fandt udtryk andre steder end i ægteskabet.

Selv var hun dobbeltmoralsk, hun havde elskere både før og efter sit ægteskab. Hendes kødelige behov kan være forståeligt rent intellektuelt, men ud fra hendes udtalelser om tro, skulle man antage, at hun ville frygte: enten Helvede eller genfødsel til et ringere liv.

På sin 32 års fødselsdag, i 1908, traf Thit den 11 år yngre billedmaler Gustav Fenger - og den 4. oktober 1912 blev de gift.

"At Thit trods sin lykke selv var usikker på sit valg, vidner fire års forlovelsestid om. De fleste af hendes bøger i perioden 1909- 14 rummer et eller andet sted i rollelisten en ung selvstændig kvinde, der er i tvivl om, hun bør skifte sine egne rum ud med ægteskabets. Kan det mon bringe hende både roser og laurbær?"

I nogle år var Thit Jensen og Gustav Fenger lykkelige i deres ægteskab, men han fik ikke den samme succes som kunstner, og fik ikke i samme grad sine ambitioner indfriet, måske fordi han ikke var den samme arbejdshest som Thit. Med tiden kom han til at stå i skyggen af sin kone, hvilket sikkert har pint ham. Men det var ikke hele grunden til deres ægteskabs forlis. Jens Andersen skriver, at de i deres erotiske liv gik fejl af hinanden, og at Gustav ikke ønskede børn. I begyndelsen af 1918 blev de separeret.

En væsentlig grund var også, at Gustav Fenger blev forelsket i Thits veninde tandlægen Johanne Svenné, hun blev hans elskerinde. De giftede sig l.juli efter den endelige skilsmisse mellem Gustav og Thit forelå i maj 1922.

I 1919 udgav Thit Jensen bogen: Den erotiske Hamster, hvor hun fuldstændigt udleverer sit ægteskab, bogen blev en stor succes og gav hende muligheden for at lufte sit syn på ægteskabet og specielt utroskab i ægteskabet.

I bogen lader Thit hustruen sige: "Det er jo sådan, at vi Hustruer er samfundssuggestionerede til at tro, vi ædelt skal vige pladsen, saasnart den første den bedste kommer og præsenterer os "Den store Kærlighed."

Og et andet sted siger elskerinden: "-Det er faktisk ikke saa let at faa Mennesker skilt som man tror! Man kan sagtens faa det revet i Stykker imellem dem, det har hun gjort saa ofte, men saa bliver konerne hængende alligevel - Og det siger hun heller ikke noget til, var hun først vel gift, skulde ikke en Snes ved siden af faa hende til at vige Pladsen."

Bogen er skrevet i separationsperioden, lige efter Gustav flyttede ud. En hård tid for Thit, hvor hun også gik i selvmordstanker. Om hun har efterrationaliseret, følt sig bagklog, og skrevet derudfra er svært at sige, det sidste citat kunne tyde på noget sådant. Måske har hun følt sig skyldig og ville gerne have kæmpet lidt mere!

5. Thit Jensens offentlige liv:

5a. Ret til frivilligt moderskab

En veludviklet retfærdighedssans og en evne til at forarges, som tidligt var blevet udviklet hos Thit, gjorde at hun engagerede sig i andres skæbner.

I sin barndom og ungdom oplevede hun eksempler på at en mand kunne drikke hele familiens formue op, så kone og børn måtte gå den tunge gang til fattiggården. Selv penge, som konen havde arvet, tilfaldt manden. For ikke at snakke om hendes krop og børn, alt havde manden rådighed over.

Selv om det ikke var let at være gift, så var det værre at være enlig mor. Thit Jensen fordømte den uansvarlighed, som ofte medførte graviditet, og hun gik ind for seksualundervisning i skolens ældste klasser.

Omkring 1920 rejste Thit rundt med forskellige foredrag, et af dem hed: "Frivilligt Moderskab," og handlede netop om kvindens ret til selv at bestemme over sin krop, noget hendes egen mor ikke fik lov til. Thit Jensen talte for brug af prævention og oplysning om svangerskab til alle unge. Hvor kun kom frem, talte hun for fulde huse, men hun mødte også skarp kritik fra mandeverdenen. En folketingsmand. Svend Nielsen (Venstre), mente, ligesom en af landets biskopper, at hendes foredrag var anstødeligt.

Værre endnu blev det, da hun fik opført skuespillet Storken. Det skrev Thit Jensen som reaktion på et møde med en ung gravid studine, der kort tid efter druknede sig i Sortedam søen.

Skuespillet havde premiere 4. januar 1929 i Folketeatret. Temaet var om abort i nogle tilfælde skulle gøres straffri. Stykket vakte enorm opsigt og blev årets tilløbsstykke på de danske teatre, selv om det blev rakket ned af anmelderne.27

Man skal her tage i betragtning, at hendes udvidelse af frivilligt moderskab til også at omfatte abort, var en betragtelig provokation af samtiden. Det skortede heller ikke på kommentarer i alle medier. Nogle af dem vi husker i dag er nok vittighedstegningerne, hvor Thit tæmmer storken.

5b. Thits engagement som foredragsholder

Nu var frivilligt moderskab ikke det eneste emne, som Thit var rejsende i. Ægteskabsloven hed et, hvor Thit fortalte om sit syn på ægteskabet, et emne som jeg allerede har behandlet. Et andet og meget liberalistisk foredrag hed Humanitet og Dovenskab, det handlede om, at enhver skulle have ansvar for sin egen skæbne.

Her talte hun imod at samfundet skulle betale ydelser til arbejdsløse. Ikke noget under at arbejderbevægelsen søgte at afbryde det første møde med hujen og piften, så politiet måtte tilkaldes, for at skabe ro. Normalt foregik Thits foredrag ellers på fredsommelig vis, og skulle nogen tilhørere være frivole og komme med tilråb, så var hun lige så hurtig til at finde svar, som hovedpersonen i Gerd.

Fremtoningen var vigtig for Thit Jensen specielt ved disse lejligheder, hun optrådte gerne i rød kjole og røde sko og behængt med diverse smykker.

Efter mange foredragsturneer, blev den sidste, med foredraget om Kammeratægteskabet, en kæmpe succes der samlede 2100 tilhørere l. marts i 1928, i Danmarks største mødelokale i Fyns Forsamlingshus i Odense.

6. Historiens lys:  

6a. Thit Jensens lys på historien

Jeg kan ikke skrive om Thit Jensen uden overhovedet at komme ind på hendes omfattende forfatterskab. En del af det er nævnt ovenfor, en anden del som skal med er Thits syn på historien. Hun skrev en del historisk inspirerede romaner. Oprindeligt var det meningen, at de skulle belyse kvindens store betydning, men det endte ofte med at være en lovprisning af Thit Jensens mandeideal. Den mand som hun ikke mødte, fordi han ikke eksisterede. Det var populære romaner som Stygge Krumpen, Jørgen lykke og Valdemar Atterdag.

Et andet sted Thit har beskrevet sin idealmand er i romanen Gerd. Han hedder Bull og ligner meget beskrivelserne af Johannes V.

Romanerne er vildt overdrevne, og er ikke helt historisk korrekte, men indeholder tidsaktuelle temaer f. eks. Valdemar Atterdag, der udkom efteråret 1940. Den blev ikke stoppet af tyskerne på trods af, at den indeholder ligheder med den aktuelle situation.

Næste indtil sin død fortsatte Thit sin travle forfattervirksomhed. Hun fik en fredelig død i havestuen hos sin veninde Karen Aaby i Bagsværd den 13. maj 1957, 81 år gammel.

6b. Historiens lys på Thit Jensen

Der er skrevet utallige artikler, tegnet mange vittighedstegninger og skrevet bøger om Thit Jensen. Hun var og er ikke nogen ligegyldig person i danmarkshistorien. Hun rejste meget og sugede hele sit liv åndelig næring af viden, som hun samlede alle steder fra. Noget som afspejles i hendes omfattende forfatterskab, der rummer 36 romaner og noveller, 8 skuespil og 2 digte.

For at få et nogenlunde billede af Thit, er man nødt til at læse mere end én bog, faktisk skal man nok læse fem eller ti fra hendes forskellige perioder, indbefattet et par biografier.

7. Konklusion:

Det har været en spændende opgave at skrive om, hvad Thit Jensen anså for sin virkelighed, men det er også svært at holde sig til emnet. Netop fordi der findes så mange kilder at øse af, og der må finde en virkelig hårdhændet sortering sted. Det er også svært at komme med nye synspunkter, for Thit havde sine tilhængere og modstandere, og så alle dem der kunne lide noget ved hende, men måtte forkaste noget andet. Alle har de givet deres meninger tilkende på en eller anden måde.

. Det som stikker i øjnene er paradokserne; hvordan kunne en kvindesagsforkæmper være så konservativ? - Når hun skulle have været en mand, og i høj grad kæmpede på mændenes præmisser, hvordan kunne hun så være så spraglet og feminin i sin udklædning? - Når Thit troede på et liv efter døden, hvor var så konsekvensen i hendes tro? - Når Thit altid gik ind for ægteskabet, hvorfor blev hun så ikke gift igen?

Et ikke uvæsentligt spørgsmål er, hvordan og hvorfor hun kunne udlevere sig selv og sine nærmeste i den grad i sine romaner? - Det strider mod min egen natur at gøre noget sådant!

Thit havde sine meninger om Freud, hans lære brød hun sig ikke om. Hvad han ville mene om hende? — Jeg har ikke set noget på skrift, men jeg mener at hun havde både neurotiske træk (ordholdende og pligtopfyldende) og narcissistiske træk (ville altid gerne være i centrum).

Var kvinderne bevidste om deres sociale placering på Thits tid? Vi har trods kvindekamp i mere end hundrede år set få kvinder, der turde give afkald på at være mandens appendix og stå op mod samfundets normer. Hendes virkelyst og mod, kombineret med en tilsyneladende utrættelighed, har sat sig spor så hun er gået over i historiebøgerne. Hun skal derfor også have slutreplikken: "Hvis mand og kvinde skiftedes til at blive gravide, ville meget se anderledes ud!"

9. Litteraturliste:

Andersen Jens, Thit den sidste valkyrie, G.E.C.Gads Forlag 1990.

Jensen Thit, Den Erotiske Hamster, Schults Forlag 1977.

Jensen Thit, Gerd, Gyldendals Forlag 1975.

Jensen Thit, Kærlighedens Kåbe, Forlaget Sesam 1982.

Lademanns Leksikon på CD-rom, Lademann 1995.

Molkte Else, Thit Jensen - og de andre, Hemovs Forlag 1982.