|
|
Politiske
partier i Danmark:
(Ikke
alle partier er endnu medtaget, flere vil blive tilføjet efterhånden)
Islam:
- må
regnes for en så betydende politisk faktor, at det er berettiget, at se
Islam som en politisk- bevægelse/parti.
Apartheid, som vi kender bedst fra Sydafrika I perioden 1948-1993, med
opdeling af befolkningen i klasser efter race, er en genkendelig faktor
i nazismen og islamismen. Islam opdeler folk efter religiøst tilhørsforhold.
1. Muslimer har alle rettigheder.
2. ”Bogens folk” d.v.s. jøder og kristne, har nogle rettigheder, men
kan ikke vidne i en retssag mod en muslim.
3. Andre, har ingen rettigheder.
Islam har altid haft som mål at erobre verden, og at alle mennesker
skal underkaste sig Islams regelsæt. Men det er først nu, at der er
kommet en plan for hvornår denne totalitære kolonisering af verden
skal finde sted.
Lørdag den 12. november 2005 offentliggør flere medier omtalen af en
bog om den radikale muslimske bevægelse Al-Qaeda, og deres målsætninger.
Bogen er skrevet af den jordanske journalist Fouad Hussein.
Ifølge
ham er Al-Qaedas strategi opdelt i syv faser:
2000
– 2003 "Opvågnen". At provokere USA til at erklære den
islamiske verden krig.
2004 – 2006 "Åbne øjnene". Danne en hær af nye
rekrutter og udvikle Al-Qaeda.
2007 – 2010 "Rejse sig og stå oprejst". Angribe
Tyrkiet, Israel og Jordan.
2010 – 2013 Bringe arabiske regeringer til fald, og svække
USA.
2013 – 2016 Hele den islamisk verden skal gøre til et kalifat.
2016 – "Total konfrontation" og "Kampen mellem
de troende og de ikke troende". Den nyrejste islamiske hær skal øjensynligt
slås mod resten af verden.
2020 "Den definitive sejr". Efter planen er resten af
verden nu overvundet af muslimerne.
Kristendemokrater: Mange
mennesker blander politik og religion - også i Danmark, hvor vi har
Kristendemokraterne som eksempel.
Dette parti hed tidligere Kristeligt Folkeparti og er opstået i
1970 på en ide om at vi i Danmark er kommet for langt væk fra de
kristne idealer. Frigivelse af pornografi og abort til eksempel. Partiet
slår meget på "familie værdier".
Overraskende nok er dette parti ikke "Den lille mands
parti", men støtter en borgerlig regering og afskaffelse af
efterlønnen. Frem for at støtte en fordeling af goderne i samfundet. http://www.kd.dk |
| Det
er tvivlsomt om dette parti klarer spærregrænsen ved næste
valg! |
Konservative
Folkeparti: er et borgerligt dansk politisk parti, dannet 1915;
hensigten var på grundlag af det tidligere Højre at skabe et
demokratisk parti i centrum. Partiet gik imod Socialdemokratiet.
Den konservative tankegang er patriarkalsk. Deres gamle valgsprog er:
"Gud, Konge og Fædreland".
Fra deres landsmøde sendes hvert år en hilsen til Kongehuset.
For at forstå baggrunden for denne tankegang bør man læse et stykke i
Bibelen: Paulus brev til Efeserne kap. 6, vers 1-9 inkl..
I den konservative tankegang er ulighed i samfundet mere til gavn end
til skade. Med slogans som: "Når det regner på præsten drypper
det på degnen", forsvares uligheden med, at hvis det går den rige
godt, vil det også gå den fattige godt. Og de rige skal regere landet
og tage vare på de fattige.
Konservative ønsker ofte en "flad skat". Det betyder, at alle
skal betale samme skatteprocent uanset provenu og indtjeningsevne.
Forfatteren H. C. Andersen ville sikkert føle sig hjemme
i dette parti, for i hans univers er de rige, gode mennesker, og de
fattige, rene af hjertet, på (evig) vandring efter lykken. http://www.konservative.dk Venstre
"Venstre, Danmarks Liberale Parti" er det officielle navn.
Partiet vil dog ikke vedgå sig liberalismen, og tager afstand fra bogen
"Minimalstaten". Den er ellers skrevet af Danmarks
statsminister Anders Fogh, som er leder af Venstre.
"Venstres
historiske rødder går mere end 100 år tilbage. Det var liberale kræfter,
der i 1848 var med til at skabe det demokrati, vi i dag tager for givet.
På denne side kan du få et overblik over Venstres historie fra tiden før
partiets dannelse til slutningen af sidste århundrede.
Hvor stammer Venstres navn fra?
Det undrer mange, hvorfor Venstre hedder 'Venstre', når partiet ligger
til højre i dansk politik. Den nemme forklaring er, at Venstre i
starten lå til venstre i dansk politik. I modsætning til partiet Højre,
som Det Konservative Folkeparti hed dengang.
Men hvor stammer navnene 'Venstre' og 'Højre' fra i politik? Udtrykket
har sin oprindelse fra den franske nationalforsamling 1789, idet
"Folkets Venner" havde deres plads i venstre side af
salen, mens kongedømmets tilhængere havde deres i højre.
Man brugte da at tale om venstre og højre side, og snart forkortedes
det til Venstre og Højre. Disse navne gik derefter over i andre landes
parlamenter.
I Danmark kom navnet Venstre dog først rigtigt i brug efter 1866. Efter
grundlovskampen 1865-66 fandtes der i Folketinget tre Venstre-grupper. I
1868 sluttede to af grupperne sig sammen og i 1870 dannedes Det forenede
Venstre af alle tre
grupper."
Citat fra Venstres hjemmeside http://www.venstre.dk
Som
det mest liberale parti har Venstre en ekstrem eksistentialistisk
tilgang til samfundet. Deres motto er: "Enhver er sin egen
lykkes smed". Mange oplever det som: "Du kan sejle i
din egen sø".
I Venstres regeringstid har vi oplevet beskæringer af vores velfærdssamfund,
som gør ondt på rigtigt mange. Deres mantra er nemlig at skatten ikke
må stige.
Hvad er frugterne af
Venstres politik?
Det
offentlige synes, at være Venstres fjende nr. et. Der er sket mange
udliciteringer, som har gjort mange ufaglærte arbejdsløse, p.g.a.
Venstres "frit valg" politik. Og de kommende
kommunesammenlægninger og regioner, i stedet for amter, vil gøre mange
flere mennesker overflødige.
Selv om venstrepolitikere taler om at vi skal uddanne os, skærer de ned
på midlerne til uddannelse. Det er især gået ud over uddannelse af
ufaglærte, idet AMU-centrene har været nødt til at reducere
tilbuddene meget.
Vi har også oplevet en udhuling af arbejder- og forbruger- beskyttelse.
Offentlig trafik udsultes.
Fødevarekontrollen er blevet meget beskåret. Resultatet er at der nu
(2006) afsløres rigtigt mange partier gammel mad. Eks. 5 - 10 år
gammelt kød.
Færre penge til ulandsbistand og miljøbeskyttelse.
Nedlæggelse af Naturrådet og andre uafhængige organer.
Salg af elforsyninger, uden at forlange forsyningssikkerhed.
Loft over socialhjælp, går ud over de svageste.
Bestandig mistænkeliggørelse af bistandsklienter og arbejdsløse.
Beskæftigelses minister Claus Hjort Frederiksens mantra er: "Det
skal kunne betale sig at arbejde".
Dette er hans standardsvar på næsten alle spørgsmål. Selv om både
socialrådgivere og arbejdsgivere er enige om, at der findes mange
mennesker, som ikke er i stand til at tjene deres egen løn. Ved at
skære ned på de sociale ydelser til dem sker der blot en yderligere
forarmelse af samfundets svageste grupper.
Og nu vil de (regeringen) også nægte statsborgerskab til torturofre, som har mistet
indlæringsevnen, og derfor ikke er i stand til at lære dansk.
Regeringen ønsker at straffe ledige under 30 år, ved kun at give dem
det halve af den normale dagpengesats. Ligesom de får meget svært ved
at få anden offentlig støtte. Vi er mange, der tror, dette vil føre
til øget fattigdom og kriminalitet blandt samfundets svageste grupper.
Se også Liberalisme
Socialdemokratiet:
dansk politisk parti. Har rødder helt tilbage i forrige århundrede.
Partiet blev stiftet i efteråret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul
Geleff under navnet Den Internationale Arbejderforening for Danmark, som
afdeling af 1. Internationale. Partiet, der 1878 omorganiseredes som
Socialdemokratisk Forbund og fik et klarere program, efter tysk
socialdemokratisk forbillede og i nært samarbejde med fagforeningerne..
De første to socialdemokratiske folketingsmænd indvalgtes 1884. Efter
1900 voksede partiet hastigt.
Forkvinde Helle Thorning-Schmidt |
Siden
midten af århundredet havde Danmark været inde i en
industrialiseringsproces. Landbefolkningen flyttede ind til
byerne og blev arbejdere, og Socialdemokratiet udsprang af
kravet om at give denne befolkningsgruppe retfærdige levevilkår
og demokratiske rettigheder. Formålet var at organisere den
hastigt fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk
grundlag.
Til folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet det største
parti med 36,6 procent af stemmerne, og partiet dannede for første
gang regering med Thorvald Stauning som statsminister. Indtil 2.
verdenskrig var det Socialdemokratiet, der tegnede arbejderbevægelsen
og socialismen i Danmark; syndikalister og kommunister var talmæssigt
ubetydelige.
I hele perioden frem til 1982 har Socialdemokratiet med få
undtagelser haft regeringsmagten og har dermed præget den
danske samfundsudvikling på næsten alle områder. |
Partiet
har været med til at skabe velfærdssamfundet, som vi kender det.
Socialdemokratiet dannede senest regering fra den 25. januar 1993 frem
til den 27. november 2001, men er nu i opposition.
Den socialistiske baggrund nedtones meget og ledende socialdemokrater går
gerne til nytårsbal hos Dronningen, ligesom "almindelige"
socialdemokrater ofte deltager i menighedsrådene rundt i landet.
Den nuværende formand er Helle Thorning-Schmidt.
Hjemmeside: www.socialdemokraterne.dk
Socialistisk
Folkeparti: SF; er et dansk politisk parti, dannet 1959 af bl.a.
Aksel Larsen, som blev partiets første formand. SF er går ind for
traditionelle socialistiske værdier også ateisme. Fra 1960 repræsenterede
SF (på kommunisternes bekostning) den yderste venstrefløj i
Folketinget, hvor det voksede til 20 mandater. Brydninger inden for
partiet førte 1967 til fraspaltning af partiet Venstresocialisterne.
Partiet hjalp med til at presse Danmarks udenrigspolitik mod venstre mod
minoritetsregeringens ønsker og fik indflydelse på især miljø-,
rets- og socialpolitiske områder.
SF er først og
fremmest et parti der lever af social indignation og miljøspørgsmål.
Det er i højere grad end Socialdemokratiet ved at blive den lille mands
parti. Partiet vil bevare efterlønnen, og ikke skære i sociale
pensioner.
Dette
parti er i høj grad regeringens modstykke.
Enkelte SF'ere rager op, bl.a. Pernille Vigsø Bagge (th), som
har format og indsigt til at sætte debatten om prostitution på
partiprogrammet:
"Det
interessante i prostitutionsdebatten er de prostitueredes
levevilkår, kundernes medansvar for disse, og samfundets
indsats for at forbedre disse."
www.sf.dk |
 |
|
|