Islam er en totalitær og kolonialistisk politik. Islam erklærede mål er at erobre verdensmagten, og at alle mennesker skal underkaste sig de islamiske forordninger. Hvilket betyder, at sharia lovgivning skal gøres til grundlag for al anden lovgivning. Straf er ofte ensbetydende med pisk, afhugning af lemmer og eller stening. 
Islam er ikke foreneligt med demokrati. Lederne vælges ikke. Der er ikke religionsfrihed, men dødsstraf for at forlade Islam. Ingen ligestilling. Kvinder og børn er mandens ejendom. Alle ikke muslimer betragtes som andenklasses borgere uden rettigheder, hvorfor der heller ikke findes religionsfrihed.

Kommunistiske Manifest (latin): programskrift, forfattet af Karl Marx og Fr. Engels; udgivet 1848. Manifestet sammenfatter marxismens grundtanker om den hidtidige historie som en klassekamp og om proletariatets overtagelse af magten og produktionsmidlerne.

Konservatisme (latin): en livsanskuelse, som ønsker at bevare det bestående, tage hensyn til traditionerne (ønsker en stærk stat) og lade samfundet udvikle sig uden pludselige og gennemgribende forandringer. Som politisk ideologi udformet i slutningen af 18. årh. som modvægt mod tidens talrige nye ideer, specielt den franske revolution. Alle mennesker er født til en bestemt plads i samfundet.
I England er liberalismen mere gennemført end i Danmark, (af de engelske konservative). Mottoet er: "enhver er sin egen lykkes smed". Konsekvensen er mange fattige og hjemløse.

Liberalisme (latin): politisk og økonomisk anskuelse, som opstod i sidste halvdel af 18. årh. På det økonomiske område krævede de liberale, bl.a. Adam Smith i bogen Wealth of Nations (1776), den størst mulige frihed for den enkelte, og ingen statslige indblanding i det økonomiske liv og indførelse af næringsfrihed og frihandel. I moderne tid bruges ordet liberalisme normalt som betegnelse for frisindet, ikke socialistisk samfundssyn. Alle mennesker er født lige.

I liberalismen er der ikke forståelse for fællesskab og omsorg. Dette ses især tydeligt i England, hvor Margaret Thatcher i mange år var leder af det stærkt liberalistiske konservative parti, som var regeringsparti.
Nedskæringerne på alle sociale områder betyder, at mange mennesker er hjemløse. Mange bor i papkasser i Londons parker. Og private organisationer har lavet suppekøkkener i gaderne for at holde folk i live.

I USA har orkanen Katarina hærget New Orleans. USA regnes for liberalismens højborg og har ikke et stærkt offentligt sektorberedskab.
En masse mennesker blev evakueret for sent. Der skete nemlig ikke nogen evakuering før katastrofen. Så de der havde muligheden (mest hvide) stak af mens tid var, og efterlod de mange (sorte) fattige til vandmasserne.
Hjælpearbejdet var frivilligt og ikke effektivt organiseret. Mange mennesker døde af den grund.

Marxisme: almindelig betegnelse for den af Karl Marx og Friedrich Engels udarbejdede teori. Basis for ethvert samfund er produktionsmåden, hvorved forstås dels produktivkræfterne, dvs. produktionsredskaberne og de mennesker, der benytter dem, dels produktionsforholdene, dvs. retten til produktionsmidlerne. Denne basis afspejles i en overbygning, hvortil hører samfundets politiske, juridiske og religiøse forestillinger og institutioner. I et klassesamfund kommer produktivkræfterne på et tidspunkt i modsætning til produktionsforholdene, d.v.s. privatejendom Þ kapitalkoncentration Þ forarmelse Þ oprør; modsætningerne skærpes i en klassekamp, (ejere af produktionsmidler mod arbejdere) og udløses i en social revolution, der fører til et nyt samfund med en ny social struktur. Den private ejendomsret til produktionsmidlerne er ophævet. Idealsamfundet er nået.
En stærkt modificeret form for marxisme (revisionisme) ligger til grund for de socialdemokratiske partier, mens de kommunistiske partier bygger på Lenins videreførelse af marxismen, og den især efter 2. verdenskrig fremtrædende venstresocialisme har en tillempet marxisme som ideologisk grundlag.

Socialisme (latin): politisk og økonomisk anskuelse, ifølge hvilken den private ejendomsret til produktionsmidlerne skal afløses af en form for samfundsmæssig, dvs. offentlig eller kollektiv, ejendomsret, for at der kan skabes et samfund, hvor intet menneske økonomisk udbytter andre, og hvor der endvidere produceres ud fra ønsket om at tilfredsstille befolkningens behov bedst muligt og ikke for at skabe størst mulig profit for producenten.