|
Islam
og andre politiske ideologier
Islam
er en totalitær og kolonialistisk politik. Islam erklærede mål er at
erobre verdensmagten, og at alle mennesker skal underkaste sig de
islamiske forordninger. Hvilket betyder, at sharia lovgivning skal
gøres til grundlag for al anden lovgivning. Straf er ofte ensbetydende
med pisk, afhugning af lemmer og eller stening. Kommunistiske Manifest (latin): programskrift, forfattet af Karl Marx og Fr. Engels; udgivet 1848. Manifestet sammenfatter marxismens grundtanker om den hidtidige historie som en klassekamp og om proletariatets overtagelse af magten og produktionsmidlerne. Konservatisme (latin): en livsanskuelse, som ønsker at bevare
det bestående, tage hensyn til traditionerne (ønsker en stærk stat)
og lade samfundet udvikle sig uden pludselige og gennemgribende
forandringer. Som politisk ideologi udformet i slutningen af 18. årh.
som modvægt mod tidens talrige nye ideer, specielt den franske
revolution. Alle mennesker er født til en bestemt plads i samfundet. Liberalisme (latin): politisk og økonomisk anskuelse, som opstod i sidste halvdel af 18. årh. På det økonomiske område krævede de liberale, bl.a. Adam Smith i bogen Wealth of Nations (1776), den størst mulige frihed for den enkelte, og ingen statslige indblanding i det økonomiske liv og indførelse af næringsfrihed og frihandel. I moderne tid bruges ordet liberalisme normalt som betegnelse for frisindet, ikke socialistisk samfundssyn. Alle mennesker er født lige. I
liberalismen er der ikke forståelse for fællesskab og omsorg. Dette
ses især tydeligt i England, hvor Margaret Thatcher i mange år var
leder af det stærkt liberalistiske konservative parti, som var
regeringsparti. I
USA har orkanen Katarina hærget New Orleans. USA regnes for
liberalismens højborg og har ikke et stærkt offentligt
sektorberedskab. Marxisme:
almindelig betegnelse for den af Karl Marx og Friedrich Engels
udarbejdede teori. Basis for ethvert samfund er produktionsmåden,
hvorved forstås dels produktivkræfterne, dvs. produktionsredskaberne
og de mennesker, der benytter dem, dels produktionsforholdene, dvs.
retten til produktionsmidlerne. Denne basis afspejles i en overbygning,
hvortil hører samfundets politiske, juridiske og religiøse
forestillinger og institutioner. I et klassesamfund kommer produktivkræfterne
på et tidspunkt i modsætning til produktionsforholdene, d.v.s.
privatejendom Þ kapitalkoncentration Þ forarmelse Þ oprør; modsætningerne
skærpes i en klassekamp, (ejere af produktionsmidler mod arbejdere) og
udløses i en social revolution, der fører til et nyt samfund med en ny
social struktur. Den private ejendomsret til produktionsmidlerne er ophævet.
Idealsamfundet er nået. |