Uddrag af læserbrev i Nordjyske Tidende torsdag 19.april 2007

Af Finn Boserup  sygeplejerske og stud. scient. pol., Digesvalevej 14, Svenstrup, tourn@sol.dk   www.taqija.blogspot.com

”…Når vi i Danmark taler om menneskerettighederne i bestemt form, er det, fordi vi har FN's menne­skerettighedserklæring i tankerne. Danmark har tiltrådt FN's menneskerettighedserklæring, som man derfor kan opfatte som udtryk for danske værdier. Andre steder i verden findes der kræfter, der prøver at promovere en helt anden form for menneskerettigheder: 
Kort efter den islamiske revolution i Iran i 1979, erklærede den islamiske republik, at FN's menne­skerettigheder blot var et opkog af jødisk/kapitalistisk tankegods, som under ingen omstændigheder kunne blive gjort gældende for muslimer.  
I samarbejde med Sudan og Saudi-Arabien (som aldrig har tiltrådt FN's menneskerettig­hedserklæring) tog Iran initiativ til, at Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) udarbejdede sin egen erklæring: Menneskerettighederne i Islam, bedre kendt som Cairo-deklarationen af 1990. Erklæringen er underskrevet af samtlige 57 OIC-lande, så man kan vel godt tillade sig at opfatte den som et udtryk for islamiske værdier.  
De to menneskerettighedserklæringer er så forskellige, at de ikke kan siges at supplere hinanden, men snarere står i kontrast til hinanden; mange konflikter verden over vidner herom.  
Ifølge Cairo-deklarationen er islam den reneste religion, og det er forbudt at omvende nogen til andre religioner eller til ateisme (artikel 10). Kun forbrydelser og straffe beskrevet i sharia skal gælde (artikel 19). Artikel 2: Livet er ukrænkeligt, og mishandling er forbudt (lige bortset fra straffe i henhold til sharia). Artikel 22: Det er tilladt at ytre sig om alt (når blot det ikke strider imod sharia).  
Ytringsfriheden, som er en fundamental forudsætning for demokrati, er under et gevaldigt pres globalt. OIC-landene har i flere år haft som sin erklærede strategi, at benytte FN-systemet til at fremme sine egne principper, der ikke just levner vores opfattelse af demokrati og ytringsfrihed megen plads. For kort tid siden har FN's omstridte menneskerettighedsråd (med deltagelse af en række totalitære stater, heriblandt fundamentalistiske Saudi-Arabien) således vedtaget en resolution, der forbyder negativ omtale af islam! Denne eklatante indskrænkning i ytringsfriheden er helt i tråd med OIC-landenes Cairo-deklaration om Menneskerettighederne i Islam, der kun tillader ytringer, så længe de ikke "krænker helligheder og profeters værdighed".  
FN's menneskerettighedserklæring har derimod ingen forbehold: Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; uden indblanding og ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. Sådan!  
Før eller senere vil vi alle blive nødt til at tage stilling til politiske konflikter, der har deres udspring i shariah, og dens hastigt stigende indflydelse på den internationale politiske scene….”

Tilbage