Hvad er det der giver en mand som Lance Armstrong overskud til at vinde Tour de France år efter år? - I alt syv gange.
Hvorfor kan vi andre ikke vinde? - Nå, mindre kan vel også gøre det. Men nogen synes hele tiden at tabe.
Er det mennesker som er genetisk hæmmede? - Eller er det et fænotypisk udslag blandt naturens luner? - Eller er det hele bare samfundets skyld?
Fatalister vil nok synge "Sangen om Larsen"
Men - modsat:
Hvorfor synes nogle mennesker at have så mange hæmninger/begrænsninger?

Det er denne forfatters mening, at mange sociale handikap grundlægges i barndommen. Der sker/er sket, alt for mange ubevidste forældre omsorgssvigt . Svigt der ikke vil være synlige for omverdenen og aldrig ulovlige.

Symptomatisk er det når et barn står tilbage, når der vælges hold til boldspil, eller er den der ikke bliver inviteret med de andre børn hjem.

De børn, som har de optimale referencerammer, synes at klare sig bedst. Det er dem som ligner resten af klassen mest muligt. Det gamle ord "Lige børn leger bedst" er stadig gyldigt. Der kan så være geografiske varianter af tolerance og mode. En pige i en klasse kan sætte en trend.

Men hvad med de børn som mangler nogle af referencerammerne? Dem som er skilsmissebørn og bor med en eneforsørger. De reelt fattige uden midler til at tage på ferie. En upåagtet gruppe er børn, hvis forældre af idealistiske grunde ikke vil have TV eller måske bil. Der findes også fjernede børn og børn hvor den ene forælder er i fængsel. Grimme børn - tykke børn. Børn der er lidt fysisk eller psykisk handicappede. Børn med sindssyge forældre. Børn med anden hudfarve, måske adopterede. Minoriteters børn. Nogle børn tvinges måske til at gå med bestemt tøj, frisurer eller Jehovas Vidners blade o.s.v.

Alle disse børn oplever et eller flere handikap i forhold til deres kammerater.
Men hvis flere børn oplever samme handicap (eks. døve), så er der en chance for, at de i stedet oplever sig selv som en minoritet, hvilket smerter mindre.

Det værste er at have flere handicap, især hvis ingen i klassen ellers har nogen, så risikerer man at blive decideret moppeoffer.
I situationen vænner barnet sig måske til at træde et skridt tilbage og "bøje nakken". Det oplever, at verden er sådan og udvikler ikke sine sociale intelligenser. Dette kan også medvirke til at andre kompetencer ikke udvikles til stor skade for både personen og samfundet. 
Et kendt fænomen er, at moppeofre oftest bliver ensomme, da andre vil trække sig bort fra dem, for at undgå selv at blive det næste moppeoffer. Det ses også blandt voksne.

De psykiske følger kan være ligeså slemme som dem ofre for tortur oplever. Og i sidste ende helbredstruende.
Det bliver så ikke det menneske som udvikler verden, men det bærer den sociale arv videre, hvis det selv får børn.

De samme mønstre ser man på arbejdspladser. Der er ingen der mopper IT chefen eller den smukke receptionist, der har ordet i sin magt.

Der er ikke nogen opskrift på at undgå mobning, men hvis vi vil acceptere vores forskellighed og være åbne overfor hinanden, så er vi nået et skridt videre mod et bedre skole- og arbejds- liv.

Et person med mindreværdsfølelse kan forsøge at kompensere for sit handicap på anden vis. Drenge vil søge ligestillede, måske etniske bander eller anden form for "dårligt selskab", hvor de kan hævde sig. 
Nogle unge vil gå i en anden grøft og gøre alt for at opfylde forældrenes ambitioner. Hvis de ikke selv føler sig gode nok.
I august 2005 beskrev medierne hvordan en gruppe unge piger, med stærkt mindreværd, konkurrerede om at gå i seng med flest forskellige drenge/mænd, som de traf på internettet.

DANMARK: Børn, der ikke trives i skolen, er mere udsatte for at begynde at ryge end andre skolebørn, viser en phd-af-handling, som cand.scient. Mette Rasmussen fra Institut for Sundhedsvidenskab netop har forsvaret. (citat 10minutter 21/10/2005)

I gratisavisen Urban 14/12-05, beskrives prostitutions påvirkning af personligheden sådan:
"At sælge sin krop til sex er forbundet med så stor en risiko for overgreb, at nogle prostituerede ender med at få post traumatisk stress syndrom (PTSD)."
Psykologen Birgitte Lieberkind fortæller om de grimme eftervirkninger prostitution i de fleste tilfælde har på kvinder, som har solgt deres krop. I mange tilfælde bliver kvinderne udsat for vold, voldtægt og andre overgreb. Dette giver flashback og mareridt resten af livet.
Krigsoplevelser og naturkatastrofer kan udløse kan også udløse PTSD.