|
|
dyr - Dyrepsykologi
Alle som har haft med husdyr at gøre, ved, at disse behøver
at opdrages eller trænes. I det mindste skal hønsene kunne finde maden
og reden.
Har man haft hund eller hest går opdragelsen lidt videre. Disse dyr er
begge af sociale arter, som lever i familier. De har det til fælles, at
de lever i en social rangorden, der minder om vores familie.
Problemet for mange mennesker er blot at erkende; at dyrene ikke kan
finde ud af det, hvis de ikke bliver indplaceret i en klar rangorden. De
forstår flinkhed som et svaghedstegn, der udvises af et lavere
rangerende individ. Så hvis mor ikke nænner at sætte sig i respekt
over for en nyanskaffet hund fra dag et, den er i familien. Så vil
hunden anse hende for at stå under den i rangorden. Resultatet er at
hun aldrig kan styre den, og følgerne kan blive katastrofale.
Heste følger altid en leder. Se for eksempel en pædagog og en flok
psykisk handicappede, sammen med en flok heste. Pædagogen styrer både
de handicappede og hestene. Hestene vil aldrig adlyde de handicappede.
Dyr læser nemlig kropssprog ligeså tydeligt, som du læser disse
linier. Set med hesteøjne er pædagogen klart lederen, den dominerende,
som altid skal adlydes.
Hvis du kan gå hen og tage en hest lige så selvfølgeligt, som du
tager din cykel. Så er det dig der bestemmer. Det er sådan landmænd
altid har gjort.
Landmænd kender umiddelbart en masse dyrepsykologi, de sætter bare
ikke ord på, men kan styre dyr, som de har haft fra små. Dyrene bliver
ved med at tro landmanden er størst og stærkest, det billede har de
inde i hovedet og det bliver siddende.
Mahouter kan også kun styre deres elefanter, fordi dyrene tror deres
mennesker er større og stærkere end dem selv.
På TV har jeg set, hvordan vilde indiske elefanter indfanges og tæmmes.
Det virker ubehageligt på mig.
Elefanterne fanges i en indhegning og hvert enkelt dyr isoleres.
Derefter begynder en veritabel tortur. Dyrene generes med hårde slag og
stød med spidse stænger. I flere døgn får de ingen ro og utilstrækkeligt
med vand og foder. Indtil de er så udkørte og bange, at de viger
tilbage for alt.
Nu er deres personlighed brudt ned og kun instinktet for overlevelse er
tilbage. Efter dette tager den enkelte mahout fat på at opdrage den
enkelte elefant. På dette stadium er den så bange, at den vil gøre
alt for at behage ham.
Er der noget at sige til, at elefanter i fangenskab sjældent formerer
sig? De må simpelthen sublimere hele deres energi over i overlevelse.
Dette er også grunden til, at man kan se elefantparader i Asien. I
disse parader gå mange han elefanter side ved side uden at rette nogen
aggressioner mod hinanden.
I Hamborg zoo er der en flok indiske elefanter. Dyrepasserne der, ser
sig selv indgå som en del af flokken. For at styre må de være
dominerende individer. Det er jo let nok for en fårehyrde, men prøv
lige at gå ind til en flok elefanter! |
|