dyr - Dyrepsykologi
Alle som har haft med husdyr at gøre, ved, at disse behøver at opdrages eller trænes. I det mindste skal hønsene kunne finde maden og reden.
Har man haft hund eller hest går opdragelsen lidt videre. Disse dyr er begge af sociale arter, som lever i familier. De har det til fælles, at de lever i en social rangorden, der minder om vores familie.
Problemet for mange mennesker er blot at erkende; at dyrene ikke kan finde ud af det, hvis de ikke bliver indplaceret i en klar rangorden. De forstår flinkhed som et svaghedstegn, der udvises af et lavere rangerende individ. Så hvis mor ikke nænner at sætte sig i respekt over for en nyanskaffet hund fra dag et, den er i familien. Så vil hunden anse hende for at stå under den i rangorden. Resultatet er at hun aldrig kan styre den, og følgerne kan blive katastrofale.
Heste følger altid en leder. Se for eksempel en pædagog og en flok psykisk handicappede, sammen med en flok heste. Pædagogen styrer både de handicappede og hestene. Hestene vil aldrig adlyde de handicappede. Dyr læser nemlig kropssprog ligeså tydeligt, som du læser disse linier. Set med hesteøjne er pædagogen klart lederen, den dominerende, som altid skal adlydes.
Hvis du kan gå hen og tage en hest lige så selvfølgeligt, som du tager din cykel. Så er det dig der bestemmer. Det er sådan landmænd altid har gjort.
Landmænd kender umiddelbart en masse dyrepsykologi, de sætter bare ikke ord på, men kan styre dyr, som de har haft fra små. Dyrene bliver ved med at tro landmanden er størst og stærkest, det billede har de inde i hovedet og det bliver siddende.
Mahouter kan også kun styre deres elefanter, fordi dyrene tror deres mennesker er større og stærkere end dem selv.
På TV har jeg set, hvordan vilde indiske elefanter indfanges og tæmmes. Det virker ubehageligt på mig.
Elefanterne fanges i en indhegning og hvert enkelt dyr isoleres. Derefter begynder en veritabel tortur. Dyrene generes med hårde slag og stød med spidse stænger. I flere døgn får de ingen ro og utilstrækkeligt med vand og foder. Indtil de er så udkørte og bange, at de viger tilbage for alt.
Nu er deres personlighed brudt ned og kun instinktet for overlevelse er tilbage. Efter dette tager den enkelte mahout fat på at opdrage den enkelte elefant. På dette stadium er den så bange, at den vil gøre alt for at behage ham.
Er der noget at sige til, at elefanter i fangenskab sjældent formerer sig? De må simpelthen sublimere hele deres energi over i overlevelse. Dette er også grunden til, at man kan se elefantparader i Asien. I disse parader gå mange han elefanter side ved side uden at rette nogen aggressioner mod hinanden.
I Hamborg zoo er der en flok indiske elefanter. Dyrepasserne der, ser sig selv indgå som en del af flokken. For at styre må de være dominerende individer. Det er jo let nok for en fårehyrde, men prøv lige at gå ind til en flok elefanter!