|
Arbejdsløs - og hva' så? Og, hvad laver du så? Man skal jo skamme sig
når man er arbejdsløs - og undskylde! Men hvorfor? I rent selvforsvar endte jeg med at melde mig til et vikarbureau, og få en masse arme - og - ben - arbejde. Ikke noget galt i det. Hvis arbejdsgiveren vil betale for et job, skal det gøres. Men, sådan kan det gå: ------------------------------------------------------------------------------------------ Uddrag fra en arbejdsmands dagbog. St. bededag 2005 Det var den uge, hvor jeg blev gammel! Det skete i mandags. Jeg stod som så ofte før på fødevare fabrikkens lager og stablede grød i tolv kilos emballager på paller. Hver mand flytter mere end to tons per time med håndkraft. Efter mange dages arbejde af den slags er jeg øm overalt. Til sidst gjorde det ondt nok. Jeg traf en beslutning: Jeg vil ikke mere. Min kone, mine børn og mig selv – ingen af os lider nød. – Hvorfor så acceptere et smerte-pådragende arbejde? Ved fyraften fik jeg formanden til at underskrive min arbejdsseddel. Bag efter ringede jeg til vikarbureauet, og bad dem sende en anden næste dag. Allerede onsdag var jeg på en anden arbejdsplads. Ingen tunge løft, nærmere mit hjem, bedre arbejdstider og en bedre løn. Det betalte sig at sige fra. Det er min generation bare ikke opdraget til! Arbejdsmand 53 år.
|