Arbejdsløs - og hva' så?

Og, hvad laver du så?
Øh, jeg er arbejdsløs - lige nu.
Ja, men det har du vel prøvet før?
Jo, jo, men jeg er da kommet i gang hver gang i nu!

Man skal jo skamme sig når man er arbejdsløs - og undskylde! Men hvorfor?
Når fabrikken er opkøbt og hver anden bliver fyret, så står jeg der, blandt de andre fyrede: "Hvorfor lige mig?" Og utallige spekulationer om: hvis og hvis nu, dukker op.
Den første tid går af sig selv. Så behøver man at gå på gaden. Indkøb og sådan noget. Man undgår helst bekendte; går en anden vej om en reol i brugsen, når et meget snakkende menneske dukker op o.s.v.

I rent selvforsvar endte jeg med at melde mig til et vikarbureau, og få en masse arme - og - ben - arbejde. Ikke noget galt i det. Hvis arbejdsgiveren vil betale for et job, skal det gøres. Men, sådan kan det gå:

------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra en arbejdsmands dagbog.

St. bededag 2005

Det var den uge, hvor jeg blev gammel!

Det skete i mandags.

Jeg stod som så ofte før på fødevare fabrikkens lager og stablede grød i tolv kilos emballager på paller.

Hver mand flytter mere end to tons per time med håndkraft.

Efter mange dages arbejde af den slags er jeg øm overalt. Til sidst gjorde det ondt nok. Jeg traf  en beslutning: Jeg vil ikke mere. Min kone, mine børn og mig selv – ingen af os lider nød. – Hvorfor så acceptere et smerte-pådragende arbejde?

Ved fyraften fik jeg formanden til at underskrive min arbejdsseddel. Bag efter ringede jeg til vikarbureauet, og bad dem sende en anden næste dag.

Allerede onsdag var jeg på en anden arbejdsplads. Ingen tunge løft, nærmere mit hjem, bedre arbejdstider og en bedre løn.

Det betalte sig at sige fra. Det er min generation bare ikke opdraget til!

Arbejdsmand 53 år.