Reinkarnation - vandrende ånder?  

Birgitte Nielsen (tidl. alternativ healer og underviser), som selv var dybt involveret i det okkulte og anså kristendom for irrelevant, giver her sit bud på, hvad reinkarnation i virkeligheden er...

Reinkarnationstanken er tanken om, at mennesker fødes til jorden igen og igen enten som et dyr eller som et menneske.
Denne tanke har sin baggrund i Østens religioner. I okkulte/NewAage sammenhænge fører man mennesket tilbage til „tidligere liv“. Jeg har selv været „ført tilbage“ og har praktiseret det på andre.

Øjeblikkelig fri  
Efter at jeg blev kristen, viste Guds Ånd mig en dag, hvad det var, mennesker kom i kontakt med, når de hengav sig til at blive ført igennem deres „tidligere“ liv - reinkarnation. Guds Hellige Ånd åbenbarede, at det er tankebilleder fra en afdøds liv – overført af åndsmagter.
Da det blev åbenbaret for mig, var jeg øjeblikkelig fri. Det var faktisk det eneste, jeg ikke havde kunnet slippe fra min fortid.
Ånderne imellem himmel og jord, der er dæmoner/
åndsmagter, kan påvirke, binde og/eller besætte et menneske. Når dette menneske dør, søger disse åndsmagter på ny et menneske at påvirke og bedrage.
Disse åndsmagter har sammen med afdøde oplevet dennes liv, helt eller delvist.

Narret af åndsmagter  
De kan derfor med lethed narre et nyt menneske ved at påføre den nye person deres tankebilleder fra den afdøde persons liv og derved få personen til at tro, at man har levet før. Og sådan går det generation efter generation. Det er forskellige mennesker, men det kan være den samme dæmon, der virker igennem alle personerne. En sådan påvirkning kan være af meget forskellig art, for eksempel sygdom.
Indtil man bliver kristen, og påvirkningen kan brydes i Jesu navn.

Tingene blandes sammen  
Jeg vil medgive, at det kan være meget svært for mange at kende forskel på de to åndelige verdener og deres åndelige realiteter. Derfor blandes tingene også sammen.
Lad mig illustrere med et eksempel: Jeg sidder på Bibelskolen. Pludselig hører jeg præcis de samme ord udtalt, som jeg selv har udtalt, dengang jeg underviste i okkulte sammenhænge. Jeg var målløs.
Men der var en forskel – der var ÅNDEN til forskel. Der er virkelig tale om to forskellige åndelige verdener. Den verden, hvor Guds Hellige Ånd regerer i Jesu Navn, og Lucifers åndeverden. Alt efter hvad man tror på, fører de også to forskellige steder hen, når vi afgår ved døden.

Forskellen imellem to åndelige realiteter  
I den okkulte verden / New Age / spirituelle / østerlandske religionssystemer m.v. kan mennesket kommunikere med alt, hvad der befinder sig imellem himmel og jord. - Det område, hvor verdens gud regerer. Det er magter og myndigheder i himmelrummet. Her er der INGEN kommunikation med Himmelens Gud.
Det er ikke meningen, at mennesker skal have kontakt med verdens gud, Lucifer, men det er muligt, og det beskrives også i Bibelen. Faktisk står der, at man skal afholde sig fra at have kontakt med noget, der ikke hører Guds Rige til.

Satans hær  
Den okkulte verdens „liv“ har kontakt med verdens gud. Verdens gud har en hær af åndelige væsener, der står til rådighed for ham. Disse væsener har selv valgt ham som deres fører. Det er mørkets fyrstes hær, men de kan fremtræde som lysende væsener. Disse væsener har i forskellige kulturer mange forskellige navne. I okkult / spirituel /New Age sammenhæng kaldes verdens gud for Lucifer – i Bibelen kendt som Satan.
Når spiritistiske medier, healere, reinkarnations-udøvere m.v. går i gang, er det disse onde ånder, man har kontakt med. Det er de samme ånder, der går igennem menneskets historie. Derfor fortælles ofte enslydende fortællinger fra generation til generation.

Det er ikke mennesket selv man er i kontakt med  
Det er en påvirkning fra disse dæmoner. Der kan være tale om ren besættelse – som ved medier.
Disse besættelser kan - og bliver det ofte - overføres fra generation til generation – af den samme dæmon.
Der er tale om en aktiv verden – yderst aktiv. Men dens aktiviteter i forhold til mennesker kan standses i Jesu Navn.
Når et menneske dør, forlader alle disse åndsmagter mennesket. Bibelen fortæller, at mennesker, der ikke har taget imod Jesus som Frelser, ender i helvede.
Her - uden noget til at binde og blænde menneskers øjne og ører, fordi åndsmagterne har forladt mennesket for at tage plads i et andet menneske - her bliver den døde i stand til at se, hvor han / hun er havnet, nemlig i helvede, og ikke bare se, hvor man befinder sig, men også mærke den ufatteligt store smerte, det er - nu - at kende til sandheden om himmel og helvede og ikke kunne gøre noget ved den. Det er det, Bibelen beskriver, da den rige mand endte i helvede og så den fattige mand i hvile og frihed fra de pinsler, den rige mand selv var i.
Den rige mand var ikke bare økonomisk rig, han var også rig på alle sine egne meninger, holdninger og kulturelle tankemønstre. Den fattige var ikke bare økonomisk fattig. Han var også fattig i ånden.

Magt i Jesu Navn  
Et kristent menneske kan kommunikere med Himmelens Gud. Det sker i Jesus Navn og ved Guds Hellige Ånd, og det for os utrolige sker. Når vi vælger at tro på Jesus, så HAR JESU NAVN MAGT TIL AT STOPPE SATANS AKTIVITETER. De aktiviteter, der foregår imellem himmel og jord. Guds Hellige Ånd er langt større, mere kraftfuld og mere magtfuld end Lucifer og hans hær.
Det er Gud selv, der er bag.
Den åndelige verden, der hører Himmelens Gud til, kan alene nås på grund af Helligåndens medvirken i Jesu navn. Det er Helligånden, der er kommunikationsledet imellem menneskets ånd og Gud selv.
Alt andet imellem himmel og jord hører verdens Gud til og kan nås af alle. Men det er som nævnt ikke meningen. Meningen er kommunikation med Himmelens Gud - med Jesus i Jesu navn.

At være noget  
Det kan være svært for mange kristne at forholde sig til, at man ikke indeholder noget godt i sig selv, eller at man ikke bare kan træffe sine egne beslutninger og gøre, som man selv vil. Det kan man selvfølgelig altid. Det har bare konsekvenser. I Bibelen står, at vi kan være et kar til ære eller til vanære. Det, vi fylder os med, kan enten være det, der hører Gudslivet til, og vi er et kar til ære, eller det kan være alt det mellem himmel og jord, og vi bliver et kar til vanære.

Søgte skabningen frem for Skaberen  
Bibelen advarer klart imod at søge ind i ting, der ikke hører Guds Rige til. Til Guds Rige hører JESUS, JESUS, JESUS. Til Guds Rige hører, at kristne ikke gør noget udenom Ham. Gør de det, søger de skabningen frem for Skaberen. Lucifer er en skabning, præcis som vi mennesker er det. Derfor er der ikke noget virkeligt liv i det, der kommer fra ham, og det er ikke i stand til virkelig at forandre noget.

Jesu blod  
Jeg har hørt kristne sige, at de bevæger sig i alle mulige ting, de godt ved, at Bibelen ikke siger god for. Deres begrundelser er, at Gud er i alt, og at Jesu blod altid dækker en kristen, ligegyldigt hvad man bevæger sig i.
Der er særlig to vigtige ting at være opmærksom på.
Jesu blod dækker os, så Gud kan have fællesskab med os til trods for syndefaldet. Det vil sige, at Jesu blod dækker vertikalt. Når man bevæger sig bevidst udenom Jesus og Guds Rige, altså horisontalt, er der ikke brug for at være dækket af Jesu blod – så det er man ikke, for den del, man netop roder rundt i – med mindre man på et tidspunkt omvender sig tilbage til Jesus og angrer sine synder. Det andet er, at Gud ikke er i alt, forstået på den måde, at det er ligegyldigt hvad man berører. Gud er i det, der hører Guds Rige til, og som virkes af Guds Hellige Ånd. Det er her, og også kun her, der er brug for Jesu dækkende blod. Blodet dækker os på grund af Guds renhed og hellighed. Roder vi rundt i verdens guds område, er der ikke brug for dække. Verdens gud er hverken ren eller hellig. Derfor.

Videnskabsmand narret  
Jeg læste engang en okkult bog. Forfatteren, der var videnskabsmand, besluttede sig for at undersøge hele det okkulte spektrum for at afdække det som svindel. Han endte op med at skrive tykke bøger om emnet og fortalte nu, at det var virkelighed, at det var sandhed. Når man selv rækker ud, og rører ved disse ting, griber den „virkelighed“, der ligger bag, efterfølgende fat i den, der rækker ud. Det gælder også kristne. Herfra begynder forvirring at indfinde sig, og det bliver umuligt at skelne imellem sand kristendom, der hviler på Guds Ord, og løgneren, der kan læses om i Guds Ord
Bibelen beskriver disse forskelle. Undersøg det selv.

Yoga er religion  
Yoga er en del af Østens religionssystem. Man mediterer i bestemte stillinger
I Danmark bruges yoga også som en form for „afslapningsøvelser“. Og de, der underviser påstår, at øvelserne giver energi.
I Østens religionssystem har øvelserne et bestemt formål. Enhver der mediterer, gør det for gennem meditation at finde/møde Gud i sig selv. Præcis det samme, som jeg gjorde. Yogaøvelsernes formål er at standse kroppens livsenergier, så disse energier ikke virker forstyrrende ind på meditationen. Derfor ser man også disse helt vanvittige, låste kropsstillinger.
Disse stillinger er ikke beregnet til afspænding. De er derimod beregnet til at døde legemet. De er simpelthen beregnet til at sætte legemet ud af spil: I Østens religioner er kroppen bare et uvedkommende og uvelkomment vedhæng til det åndelige aspekt, der er højere end legemet.

Gengivet med forfatterens tilladelse, givet 15. august 2005