HVORFOR DRIKKER JEPPE?  

Alle, der har haft et alkoholmisbrug tæt inde på livet, kender til dette HVORFOR.
Både den pårørende og den, der drikker for meget.

Endnu mere interessant er måske spørgsmålet: HVORDAN holder han/hun op?
I Danmark findes adskillige behandlingstilbud til mennesker med alkoholproblemer. En meget grov opdeling – ud fra de behandlingsteorier, der arbejdes efter – kunne være

1. Minnesota-institutioner
2. Behandling ud fra kognitiv terapi
3. Kristne behandlingsinstitutioner

Det er naturligvis vanskeligt at finde ”den rene vare”, idet mange institutioner har elementer som minder om eller stammer fra andre behandlingsteorier, men som hovedregel kan der siges følgende om ovennævnte:

1. Minnesota.
En behandlingsteori, der stammer fra USA, og som bygger på Anonyme Alkoholikeres Tolv Trin.
At være alkoholiker er en sygdom, som har en kemisk forklaring. Målet for behandlingen er – ved at arbejde sig gennem de tolv trin – at bibringe patienten en fuld erkendelse af sin lidelse, samt de negative konsekvenser den har forårsaget, for at nå frem til varig afholdenhed.
Som en diabetiker må undlade at spise sukker for ikke at blive syg, må en alkoholiker undgå alkohol. Alkoholiker bliver du ved med at være, men målet er at blive (og forblive) ædru alkoholiker.
Behandlingen inddrager også troen på en højere magt, men den enkelte må selv definere sin højere magt. Efter endt døgnbehandling som oftest varer 4-6 uger opfordres den ædru alkoholiker til at finde hjælp til at fastholde sin ædruelighed ved at komme regelmæssigt til AA-møder.
De fleste Minnesota-institutioner er private, og man skal selv betale behandlingen.

2. Behandling ud fra kognitiv terapi.

Alkoholproblemer skyldes tillært adfærd og altså ikke en sygdom. Til grund for vor adfærd (handlinger) ligger bestemte tanker og følelser.
Eks.
Du skal til job-samtale. Du er nervøs. Du sveder – får fugtige hænder – mærker hjertebanken. Du tænker: ”Det går aldrig godt. Jeg kommer til at dumme mig”. 
Måske får du det så dårligt at du melder afbud, eller måske tager du et par beroligende piller.
Samme eksempel - men denne gang er personen ikke nervøs. Tværtimod. Han/hun mener, at han/hun ved og kan noget, som den kommende arbejdsplads slet ikke har fået øjnene op for. Tanken om ikke at få jobbet er næsten utænkelig og forklares med: ”Så er det jo deres egen skyld, hvis de virkelig vil smide guld på gaden”.

Det er klart at disse to mennesker vil handle og opføre sig vidt forskelligt til job-samtalen, fordi de tænker og føler vidt forskelligt. Grunden til at de tænker og føler forskelligt er, at de har forskellige grundantagelser om sig selv. Den første: ”Jeg duer ikke til noget. Jeg er egentlig ikke værd at samle på”.
Den anden: ”Jeg er en gave til menneskeheden. Når tingene ikke går som jeg ønsker, er det de andres skyld”.

Hvis en adfærd skal ændres skal de bagvedliggende tanker og følelser ændres. Det gælder også alkohol-adfærd.

Derfor arbejder man indenfor den kognitive behandling med at finde grundantagelser og de automatiske tanker – afprøve dem f. eks. i det terapeutiske miljø, og dernæst handler det om at lære at omstrukturere disse tanker. Der arbejdes med højrisiko situationer og tilbagefaldsstrategier.

De fleste offentlige behandlingsinstitutioner arbejder ud fra den kognitive teori. Behandlingen betales af det offentlige.

3. Kristne behandlingssteder

Her er udgangspunktet at mennesket er både krop, sjæl og ånd. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at få ”rammerne” istandsat – dvs. finde bolig, job, kæreste osv. Man må også have noget at fylde rammerne ud med. Livet må have en mening og et indhold. Mennesket bliver først, hvad det var bestemt til at skulle være, når det får genoprettet sit forhold til Gud.

Her er det ikke blot troen på en højere magt, men troen på en kærlig Gud, der viste sin kærlighed til alle ved at sende sin egen søn til denne jord.

Selvom flere kristne behandlingssteder også arbejder ud fra en pædagogisk/psykologisk teori er en væsentlig del af hverdagen bøn og bibelundervisning.  

Hvad skal jeg så vælge? Hvad er bedst? Hvem har den største succes-rate?

Ja, det er vanskeligt at svare på. Det afhænger dels af hvem du er, men også af hvordan man definerer ”succes”. For en ædru alkoholiker er succes at forblive ædru. For en misbruger, der har været i kognitiv behandling er succes at nå det mål, vedkommende selv har sat. Og så længe en tidligere misbruger holder fast i sin nyvundne Gudstro vil han/hun sikkert kunne finde den nødvendige hjælp til at leve sit liv efter Guds vilje.