I oktober udstiller Werner Dresfeldt både i Ålborg og på Agora Gallary på Manhattan i New York.

Kunderne og ideerne står i kø.
Hvis luksusproblemer kun må kaldes udfordringer, har Werner Dresfeldt en positiv udfordring. Han kan næsten sælge sine malerier hurtigere end han kan male dem.
Og ideerne til nye billeder står i kø. Inspirationen henter Werner ofte i naturen, men han forbeholder sig retten til selv at arrangere og rykke rundt på elementerne.
Hos Werner kommer ideerne bare væltende så han knap bliver færdig med det ene maleri før ideen til det næste presser sig på. –Så jeg kan godt komme lidt bagud med at male det første maleri færdig, inden det næste kræver at blive skabt, fortæller Werner Dresfeldt.
Så da Maleren møder Werner i Svenstrup syd for Aalborg, har han travlt. I dagtimerne er han på arbejde hos Arla-Akafa og i fritiden maler han sine billeder.
-Jeg lever af at male vægge, men jeg lever for mine malerier, siger Werner, der tæller dagene til sin 65 års fødselsdag, og glæder sig til at gå på pension, fordi hans arbejde er blevet et irritationsmoment.
–Man maler jo altid bedst, når man er over det hele tiden, siger Werner.
Efter et langt arbejdsliv får han nu endelig mulighed for at hellige sig sine billeder - og som nyslået pensionist udstiller han i oktober både på Manhattan og på en kunstmesse i Ålborg.

Finpudset talent
Werner har altid været glad for at tegne og i folkeskolen fandt han som ti, tolv-årig støtte og inspiration hos sin lærer i faget ’tegning’.
At Werner siden blev bygningsmaler beroede på lidt af en misforståelse.
-Selv anede jeg ikke hvad jeg ville være. Men i slutningen af skoleperioden, da jeg var omkring de 14 år, havde mine forældre en snak om min fremtid med lærerne på min skole. Og ved den lejlighed havde min tegnelærer fortalt mine forældre, at jeg skulle være maler.
I 1955 kom Werner så i lære. -Men der gik ikke lang tid, før jeg forsigtigt forsøgte at forklare, at det nok ikke lige var den slags maler, jeg havde lyst til at være.
-’Ja, ja’, sagde min far så, ’nu kan du gøre uddannelsen færdig først. Så kan du lave det andet pjat ved siden af’. Og det har jeg så gjort siden, siger Werner med et smil.
Til gengæld brugte Werner sin uddannelse, da han rejste ud for at se verden. I midt ’60’erne arbejdede han i Schweiz, siden otte år på Grønland og et års tid på Færøerne.
-Jeg har rejst meget på hele Grønlands vestkyst. På et tidspunkt endte jeg oppe ved Qaanaaq hos eskimoerne. Og fra den tid har jeg så stærke oplevelser og indtryk, at jeg malede grønlandske motiver i mange år derefter. Jeg har aldrig kunnet frigøre mig helt igen. Jeg har stadig rigtig gode minder om den periode, fortæller Werner.

  To motiver fra Polen

Abstrakt ekspressionisme
Siden har Werner forladt det naturalistiske maleri. I dag får hans billeder betegnelsen abstrakt ekspressionisme, men udgangspunktet er stadig indtryk og oplevelser - ofte fra naturen.
-Når jeg begynder på at male et billede, ved jeg hvordan resultatet skal blive, - men ind imellem må jeg smøre maleriet over med hvid maling, fordi det ikke er lykkedes, fortæller Werner.
-Når jeg maler, når jeg så et punkt, hvor jeg har oplevelsen af, at nu er billedet færdigt. Hvis jeg maler mere, bliver det noget bras. Men med årene har jeg lært, lige at sove på det. Næste dag er jeg måske knap så begejstret. Måske er der detaljer, der skal finpudses.
Er billedet lykkedes går Werner rundt om det en uges tid. Vender bagsiden ud og lader det stå endnu en tid. Så ser han igen på billedet med friske øjne. Og så finder måske igen detaljer, der kan forbedres.

Svenstrup på verdenskortet
Er malerierne først færdige er de også hurtigt solgt. Men Werner er også selv aktiv. Med sin hjemmeside har han et udstillingsvindue til verden.
Og han lægger fotografier af sine billeder ud på tyske og amerikanske kunstportaler og får så positive tilbagemeldinger fra hele verden, at han selv er lidt benovet.
I oktober måned udstiller Werner nu seks billeder på 150x120 cm i Agory Gallery på Manhattan. På eet af New Yorks fashionable gallerier.
-Og jeg har fået at vide, at jeg ikke behøver at bekymre mig om priserne. De er højere i New York end i Svenstrup. Så salget overlader jeg trygt til amerikanerne, siger Werner.
Det var helt tilfældigt at Werner faldt over en international konkurrence på nettet, hvor man kunne indsende kunstværker til Agory.
-Det gjorde jeg så, men fik et afslag, fordi jeg havde indsendt mit billede for sent. Men et par dage senere fik jeg en invitation til at udstille i eet af Agoras to store gallerier på Manhattan.

Fuld fart
Selv om Werner er færdig med at gå og spilde sin tid ovre på Arla, - og sådan henviser Werner til sit tidligere arbejde, - får han ikke tid til selv at tage til New York og opleve, hvordan hans malerier bliver modtaget. For Werner han har travlt med at male nye malerier. Først deltager han i ’Åbne Atalierdøre’, som er en stor fællesudstilling i Ålborg. I den efterfølgende weekenden er der så åbent hus i Werners atelier, - og så skulle der jo gerne være nogle malerier at vise frem.
Og i oktober har Werner været ’så let-sindig’ at tilmelde sig en udstilling i Aalborg Kongres og Kulturcenter. I selve Aalborghallen er der boligmesse, og i den mindre hal, har Werner købt sig en stand på kunstudstillingne. –Det skulle lige prøves af, siger Werner, der får en del inivitationer til at udstille og i øvrigt takkede nej til den internatonale biennale i Firenze i december, fordi han mistænkte biennalen for at være et julemarked.