|
Jeg er uddannet tekstilkunstner på
Århus Kunstakademi i 1970'erne med batik og billedvævning som hovedfag og
senere blev det til store applikationstæpper.
I slutningen af 1980'eme lagde jeg
stof og garn fra mig og greb penslerne, først arbejdede jeg mig igennem
akvarel, pastelkridt, oliemaling og senere kom acrylfarveme til.
Jeg maler mest i serier alt efter et
udstillingstema: landskaber, blomster, surrealistiske landskaber samt
abstraktioner over naturobjekter. Størrelserne er lige fra 10 x 10 cm til
100 x 100 cm. Der laves næsten aldrig skitser til billederne, de vokser
selv frem på lærredet og motiverne hentes frem fra underbevidsthedens
synsindtryk fra rejser. Den foretrukne farve har altid været havets blå og
grønne nuancer og det er sjældent at finde et af mine billeder uden mindst
én lille blå plet.
Min farvesans er også blevet brugt
i årenes løb som farvesætter for byggebranchen samt til private hjem. Der
er blevet lavet farver til alt fra små stuer til totalløsninger for større
firmaers kontorer og fabriksbygninger, sportshaller og offentlige bygninger
både i Danmark og Norge.
Jeg har udstillet utallige steder
fra Genéve og Krakow i syd til Oslo og Stockholm i nord samt lavet mange
udsmykningsopgaver både med tekstil og malerier.
Med
venlig hilsen Jonna Axelsen
|