Maleri - Perspektiv

Tilbage

Det som kendetegner en kunstner; er den bevidste brug af billedsproget. Symboler er kunstnerens skriftsprog.
Vejrlig og farver udtrykker oftest kunstnerens sindstilstand. Især i guldaldermalerierne. Disse er udtryk for en euforisk national ønsketænkning. (Hvor er vi dog gode)
Når det i det hele taget kan lade sig gøre at formidle kunst på indirekte vis, så bunder det i en fælles begrebsverden. Denne sin har rod i bibelske og mytologiske begreber og fortællinger.
Eksempel: Eva bider i en (forbuden) frugt. Som regel symboliseret ved et rødt æble = opfordring til seksuelt samkvem med hende. Sex = synd.
Reglen er at vi ubevidst læser billedet fra venstre mod højre, da vi er vant til denne læseretning.

Jeg vil nu forsøge at redegøre for et billedes tilblivelse.  
Skitsen er alfa og omega. Hvis man vil formulere noget, og finde en modtager, må budskabet stå helt klart. Det drejer sig om at lære at tegne tydeligt og rent. Hvor efter farvelægning finder sted.
Det kan anbefales at tage nogle tegnekurser og øvelse er ingen skade til. Tegn, når der er lejlighed til det. Det behøver ikke være perfekt hver gang.

Perspektiv  
Perspektivering er værd at bruge nogen tid på. Alt for mange laver udmærkede vellignende portrætter, men uden at sætte personerne ind i den rette kontekst. Alle personer bør afbildes i deres eget miljø og tidsperspektiv iført en karakteriserende  klædning.

Det billedmæssige perspektiv drejer sig om hovedmotivets placering, størrelse og forhold til andre elementer i billedet.
Forestil dig at du ser verden gennem dit kamera. Tag nu et billede mens du står og ser ned ad gaden, mens folk går forbi dig. Dette er normalperspektiv.
Gå så op på anden sal i en ejendom og fotografer samme gade oppe fra. Det er fugleperspektiv.
Hvis du ligger på jorden, og fotograferer op, er det børneperspektiv eller frøperspektiv.
Man taler også om andre fotografiske vinkler. At se over skulderen – at se ud af en andens øjne. Selv om det sidste er noget sludder.

Afstanden til motivet er afgørende for beskuerens oplevelse. I et totalbillede opleves måske et helt scenebillede. I en halvtotal ser man personer i halv figur. I et nærbillede kun et par hoveder. Til sidst close up som kun viser dele af et ansigt.

Komposition  
Der er mange forestillinger om de vigtigste placeringer i et billede.
Midten af billedet synes at være det de fleste lægger vægt på. I mange portrætter går midteraksen gennem øjet nærmest beskueren. Prøv selv at måle på en kopi af Mona Lisa.
Mange billeder er bygget op symmetrisk om midten. Dette kan give billedet ro og balance.
Andre bruger en mere dramatisk opbygning omkring en af diagonalerne. Uregelmæssighed i fladens lyssætning og former kalder man bevægelse i billedet.