.

På egen hånd!

Min rejseberetning handler ikke om at rejse til et eller andet eksotisk rejse, men om min første egentlige forretningsrejse, som også var en slags rejse ” i mig selv” og noget som udviklede mig.

Jeg har aldrig været vant til at rejse, men er nu den privilegerede indehaver af ”Rejsen for dig”, der sender glade, positive og udadvendte danskere på besøg hos danskere, som har valgt at bosætte sig i udlandet. Danskere der har et lille hotel, B & B, evt. blot et værelse/hus til leje.

Det var min første rejse på egen hånd i bil til Østrig og videre til Italien og tilbage til Østrig igen og den foregik i bil. Mange kilometer blev det til, men da jeg elsker at køre, var det ikke noget problem. Jeg kørte hjemmefra kl. 4 om morgenen på efterårsferiens første dag og havde kurs mod Kaprun i Østrig, hvor jeg skulle bo på et lille alpehotel, som lå så langt oppe ad en bjergvej, at den offentlige vej ikke gik længere. Man kunne fra hotellet gå op ad en bjergsti til Østrigs største dæmning på kun 4 timer, men den tur besluttede jeg mig til at tage en anden gang. Man kunne dog også tage bussen (som var den eneste der måtte køre derop), men det synes jeg alligevel ville være lidt for let. Jeg har senere besøgt dæmningen, så du får lige et billede af den her.

Den første dag besøgte jeg Sigmund Thun Klamm, den imponerende bjergslugt og Sigmund Thun See kun få kilometer fra hotellet. Det foregik til fods ad en lille skøn sti, hvor jeg gik langt vandet (som for øvrigt kommer fra det smukke vandfald ved siden af hotellet og endnu længere oppe fra). Jeg passerede marker med bjerg-køer og hele tiden havde jeg den skønneste udsigt til bjergene, som lå lige til venstre for mig. Turen tog godt 2 timer, da jeg mange gange skulle nyde udsigten med et ”hvil”, der bestod i, at jeg fotograferede på livet løs: bjerge, blomster, det smukke turkis vand, bjerg-køer og en masse andre ting. Jeg skulle jo bruge en masse fotos til at sætte på hjemmesiden for ”Rejsen for dig”, sammen med destinationen Kaprun. Her kan du se billederne.

Den næste dag tog jeg til Krimmler vandfaldene (1 lille times kørsel fra hotellet) og de var virkelig imponerende. Disse vandfald er jeg senere vendt tilbage til flere gange, både om efteråret (med sne) og om sommeren.

Den tredje dags tur gik til Wagrain, hvor jeg skulle besøge danske Gitte og se hende og hendes mands hotel. Det var et skønt hotel og beliggenheden var ideel. Det lå i udkanten af byen op mod bjergene (få hundrede meter fra et skønt udendørs vandland). Stedet lå ikke langt fra St. Johann, Liechtenstein Klamm og Jägersee (den smukkeste sø, jeg nogensinde har set). Se billeder her

 Næste dag kørte jeg til Italien. Kørte de godt 600 km til Vicchio, hvor jeg boede hos danske Gunnar og hans ven Mario. De havde skaffet mig kontakt til Rosanna, som var en italiensk bjergmamma langt oppe i bjergene i Toscana. Der var en hjertelighed og en imødekommenhed hos Gunnar og Mario, som jeg stadig bærer i mit hjerte. Gunnar fulgte med op til Rosanna og Paolo og det var godt, for jeg havde aldrig selv fundet derop.  Rosanna er ikke dansk, men taler glimrende engelsk og det ufattelige smukke og fredfyldte sted som hun og hendes mand har langt oppe i bjergene og Rosannas skønne udadvendte og smilende væsen, gjorde at hun blev undtagelsen fra reglen mht. danske værtsfolk ude på destinationerne i udlandet.

Vi besøgte Rosanna kort efter jeg var ankommet til Gunnar og Marios skønne hus, fordi Gunner mente at jeg skulle fotografere solnedgangen fra bjergidyllen hos Rosanna og han havde helt ret. Den var helt fantastisk!

Efter at have kørt op af den hullede bjergvej i (hvad der føltes som) MEGET lang tid, ankom vi til dette fantastiske sted oppe i bjergene, hvor Rosanna tog imod og viste os rundt og jeg fik taget billeder af solnedgangen, som var utrolig flot. Skønne ferielejligheder var det, nænsomt restaureret og med en betagende udsigt. Vi tog ned i dalen igen bagefter og besøgte en skøn gammel borg, hvor vi fik noget rigtig lækkert mad, inden vi kørte tilbage til Gunnar og Marios hus.

Jeg overnattede hos Gunnar og Mario i et dejligt værelse (de har for resten også et værelse til leje, hvis man har lyst til at overnatte hos dem) og næste dag tog vi op til Rosanna igen. Hos Rosanna samlede vi kastanier i kastanielunden, som jeg fik med hjem og ristede og de smagte bare så skønt. Rosanna  gav mig også et glas hjemmelavet syltetøj og jeg købte friskpresset olivenolie med hjem. På gården er der nemlig en olivenplantage samt en stor økologisk køkkenhave.

Over middag var det tid til at køre tilbage til Kaprun. Op over passet var der sne og bilen havde lidt svært ved at stå fast og jeg nåede derfor først frem sidst på aftenen, hvor aftensmaden ventede. Det var lidt underligt at bo på hotellet i Kaprun, som eneste gæst, men det var dejligt afslappende og jeg nød de traveture i de skønne omgivelser, som der også lige blev tid til.

Næste dag skulle jeg hjem og det blev faktisk en lang tur, da det øsregnede HELE vejen og min ene vinduesvisker (selvfølgelig den i min side) var gået i stykker.

Det var min første forretningsrejse og senere er der selvfølgelig kommet flere til. I mit nyhedsbrev kan du læse om mine kommende forretningsrejser og ofte tager jeg også passagerer med, så en glad feriegæst eller to har muligheden for at få en enestående VIP oplevelse, når jeg første gang besøger en destination.

De bedste hilsner

"Rejsen for dig"

www.rejsenfordig.dk

V/Lillian Jessen

Skørping

Tlf. 70225193

Følg os på Facebook