|
Shetland eller
Shetlandsøerne er meget lidt besøgt af danskere.
De fleste kan kun lige nævne den lille seje
shetlandspony, men de kender ellers ikke noget til
Shetlandsøerne. Shetland ligger nord for Skotland
og er en samling klippeøer i lighed med Færøerne
og Orkney. Det højeste punkt ligger ca. 450 m
over havets overflade. Shetland er i dag en del af
Stor Britanien.
Billederne nederst
er fra en tur min datter havde med Aalborg
Kommunale Ungdomsskole i sommeren 2006. De sejlede
med Smyril Line fra Hanstholm til Lerwick via
Thorshavn på Færøerne. Forud gik et såkaldt
overlevelseskursus. De unge mennesker blev nu ikke
bragt i fare, men sov på turen på vandrehjem.
På turen besøgte de: Lerwich, Sumburgh Head,
Bressay, Muckle Roe og Isle of Noss.
Turen var en stor naturmæssig oplevelse. Mange
steder kan man komme meget tæt på dyrene. Nogle
steder nervepirrende tæt for de unge, når mågerne
angreb ved at styrtdykke mod de mennesker som kom
for tæt på deres reder ude i fjeldene
Mange steder er der arrede og furede klipper med
det levende hav som nærmeste nabo. Her er fraværet
af firbenede rovdyr grundlaget for store
fuglekolonier. Her råder mallemuk, søpapegøje
(lunde), sule, ride og lomvie. Foruden de mange måger,
kjover og terner. På de lavere strøg møder man
strandskade og edderfugl. Artsrigdommen er stor og
en naturelsker kan ikke se sig mæt.
Shetland, i
sagaerne Hjaltland eller Hetland, er oprindeligt
befolket af nordmænd og var en del af det samlede
norden, som dronning Margrethe I. samlede 17. juni
1397 med Kalmarunionen. Den danske overhøjhed ophørte
i 1469, da kong Chr. I. pantsatte øerne til
Skotland.
Traditionelt har fåreavl
og fiskeri været hovederhverv ligesom på de
andre nordatlantiske bosættelser. Besøg
Shetlands officielle hjemmeside: http://www.visitshetland.com/
.
|