|
Lapland er et ikke nøjagtigt afgrænset område
på Nordkalotten d.v.s. Nordlige Norge, Sverige, Finland og
Rusland. Lapperne, som hellere vil kaldes samer udgør en meget
lille andel af befolkningen i de lande de laver i.
Vi var ti unge mennesker som tog på vandretur
i svensk Lapland i 1973. Da det var en af livets store oplevelser,
vil jeg gerne dele lidt med læserne af dette websted.
Billeder kan ses nederst på siden. (slideshow)
Dagbogsoptegnelser Lapland 7/7 – 22/7 –
1973
Lørdag 7/7.
(C)
Den store afrejsedag er oprundet. A+O blev ved en fejltagelse vækket
kl. 7.30, men det var nu dejligt at spisemorgenmad i samlet i haven.
L kom kl. 9.30, hvor efter vi alle gennemgik vores bagage og især
vores madvarer. Vi provianterede oppe i SUMU til vores togrejse. Vi
skulle ikke sulte. Vi købte en liter youghurt samt 2 liter cacaomælk
+ div. brød.
Kl. 13.41 tog vi afsted. C skulle nemlig ind til Illum for at hente
svenske penge. Han havde bare glemt, at det var lørdag og
forretningerne lukkede kl. 14.00. Heldigvis kom (hans) mor med
pengene udenfor Illum.
På banegården (København) var alle mødt til tiden undtagen M.
U’s far og mor, G og J var troppet op for at sige farvel. Vi fik
nogle dejlige pladser, og afrejsen gik fint. Vi nådede at købe
lidt chokolade på båden. I Hässleholm, hvor vi skulle skifte tog,
gik vores bæreposer itu. Vi havde nemlig tre liter dybfrosset
saftevand med og rimen fra disse ødelgde poserne.
Vi kom godt over i Laplandspilen, selv om vi nær havde glemt noget
bagage.
O, A, H og G sov i kupè sammen med en sød norsk pige, som skulle
hjem på ferie i Narvik.
Søndag 8/7. (C)
Efter en dejlig nats søvn, var vi frisk igen. Morgentoilette var
lidt vanskeligt på grund af mangelen på vand, men vi havde
heldigvis selv fyldt op. Tiden gik med kortspil, snak og søvn. Kl.
14.45 samledes vi alle inde i spisevognen, hvor vi nød momrmors
hjemmebag til en kop kaffe/te. Kl. 18.39 var vi i Kiruna. Der var
lige på klokkeslæt. Vi gik hurtigt til vores logi (vandrehjem),
hvor der var ti pladser til os. Vi spiste og gik en lille tur op i
byen, hvor vi indskrev os til en tur ned i jernmalmminerne næste
dag.
L, C, H og G sov i samme værelse. L og C hostede og pudsede næse
hele tiden, men vi fik da sovet. KL. 5.00 vaar C oppe. Her mødte
han M, som var ved at gå til af varme og myg. Han havde forsøgt at
sove udendørs, men var nu trukket indendørs.
Mandag 9/7. (G)
Kl. 8.00 stod alle mand op, og efter aftvætning, var der fælles
morgenbord, hvor der blev spist rester fra togrejsen. Vi holdt
herefter et orinterende møde, hvor vi var en del uenige om
betalingen, men alt endte, som det skulle, nemlig - med enighed.
M kom i snak med en af hyttens andre beboere, og fik her lejlighed
til at udfolde sine botaniske evner.
Så blev der pakket sammen og alle rygsække sat i hovedbygningen.
Kl. 10.45 gik turen rundt i Kiruna med bus. Derefter direkte ned i
jernminen. Bussen kørte ad asfalterede veje tre km ind i bjerget. I
alt er der anlagt 450 km vejnet (under jorden). Vi blev kostet ud af
bussen et sted, hvor der stod en boremaskine. Da denne blev sat i
gang, var der et øredøvende spetakkel. Alle stod med fingrene
proppet så langt ind i ørene, som overhovedet muligt.
Da forevisningen var overstået gik alle til en
anden holdeplads, hvor der var placeret en truck og en gravemaskine.
Disse blev også vist i funktion. I øvrigt er der arbejde nok i
minen til 200 år frem i tiden. Med hensyn til klimaet dernede, så
er temperaturen omkring 100C, og der er meget fugtigt.
Alt i alt var det en oplevelse at se Kiruna jernmine.
Så gik turen tilbage til hytten, hvor vi spiste frokost. Et hold
spiste i det grønne, et andet i hytten.
Herefter begav hele det friske vandrehold (S,M,U,F,O,A,L,C.H,G) sig
med rygsæk på nakken ned til togstationen. Herfra skulle en bus føre
os ud i området, hvorfra de barsk realiteter skulle tage deres
begyndelse. Efter at være blevet sat af bussen 60 km fra Kiruna
vandrede vi omkring syv km ned til en sø, hvor vi blev fragtet over
til næste vandreterræn. Forinden var de første vabler blevet
plejet. (U,G)
Sejlturen foregik i motoriseret båd igennem små kanaler af grønt
til begge sider og med udsigt til dejlige bjerge rundt omkring os.
Da vi igen satte benene på landjorden fortsatte vi ca. ti km op til
Kebnekaise Fjeldstation. Disse kilometer virkede ret udmattende på
de fleste af deltagerne. Efter at have gået i et rigt myggeområde,
kunne U pludseligt ikke mere. Hun havde døjet meget med fødderne,
men nu var det som kunne hun ikke rigtigt få luft. Hun var langt
nede. S og M tog så hendes rygsæk og bar den mellem sig op til
broen. Her var U faldet lidt til ro og var nu atter frisk, så hun
selv kunne bære bagagen.
(Det må bemærkes herefter, at denne tur var saftevand i forhold
til senere oplevelser, som også vil blive nedskrevet i denne bog.)
Kl. 21.35 nådede vi fjeldstationen. Kontoret
var på det tidspunkt lukket, men de havde sat en lille seddel til
os, med besked om hvor vi skulle være. Vi indtog så Kåte seks og
syv. L,C,H,G,O og A sov i kåte seks, hvor der var dobbeltsenge. De
fire andre i kåte syv, hvor der var køjesenge. M ville prøve at
sove ude igen, men opgav.
Vi lavede dejlig mad på komfuret, som vi tændte op i ved hjælp af
sprittabletter. Senere på aftenen lavede vi dejlige pandekager. Uhm.
Vi indbød de andre til at deltage i festmåltidet, men de ville
hellere sove.
Efter et skønt brusebad gik vi til ro, men havde det maget varmt på
grund af den megen varme komfuret afgav. GODNAT!
Tirsdag 10/7. (C)
Vi vågnede kl. 9.30 H og C lavede en ”dejlig” potion havregrød,
så tyk at gryden kunne vendes på hovedet uden fare. Pigerne ville
dog gerne have haft den lidt tyndere, men det smagte nu alligevel
dejligt.
Mens H og O vaskede op, vaskede pigerne vores fælled snavsetøj. C
var nede på kontoret og fik her priserne, som lå noget over hvad
vi havde ventet. M var som forventet foruroliget over den store
udskrivning, men han havde jo også købt en telelinse til godt
5.000- kr lige før rejsen.
Forkortet: Nogle af os valgte at gå op
til toppen af Kebnekaise. Her er en lille hytte nær toppen, som man
kan hvile lidt i inden nedturen. De gik kl. 11.00 og var fremme kl.
19.00. Gik ned igen kl. 23.00 – 03.00. Konklusion: Det var en
anstrengende tur med for lidt kondition, mad og tøj.
Onsdag 11/7. (H)
Meget forkortet: Vi nåede alle Tarfala stugan i ca 1400
meters højde. Her var kun vand, is og sten –og myg.
Turen forsatte nogle dage endnu.
|