|
Lapland er et ikke nøjagtigt
afgrænset område på Nordkalotten d.v.s.
Nordlige Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Lapperne, som hellere vil kaldes samer udgør en
meget lille andel af befolkningen i de lande de
laver i.
Vi var ti unge mennesker som
tog på vandretur i svensk Lapland i 1973. Da det
var en af livets store oplevelser, vil jeg gerne
dele lidt med læserne af dette websted.
Billeder kan ses nederst på siden. (slideshow)
Dagbogsoptegnelser Lapland
7/7 – 22/7 – 1973
Lørdag 7/7.
(C)
Den store afrejsedag er oprundet. A+O blev ved en
fejltagelse vækket kl. 7.30, men det var nu
dejligt at spisemorgenmad i samlet i haven. L kom
kl. 9.30, hvor efter vi alle gennemgik vores
bagage og især vores madvarer. Vi provianterede
oppe i SUMU til vores togrejse. Vi skulle ikke
sulte. Vi købte en liter youghurt samt 2 liter
cacaomælk + div. brød.
Kl. 13.41 tog vi afsted. C skulle nemlig ind til
Illum for at hente svenske penge. Han havde bare
glemt, at det var lørdag og forretningerne
lukkede kl. 14.00. Heldigvis kom (hans) mor med
pengene udenfor Illum.
På banegården (København) var alle mødt til
tiden undtagen M. U’s far og mor, G og J var
troppet op for at sige farvel. Vi fik nogle
dejlige pladser, og afrejsen gik fint. Vi nådede
at købe lidt chokolade på båden. I Hässleholm,
hvor vi skulle skifte tog, gik vores bæreposer
itu. Vi havde nemlig tre liter dybfrosset
saftevand med og rimen fra disse ødelgde poserne.
Vi kom godt over i Laplandspilen, selv om vi nær
havde glemt noget bagage.
O, A, H og G sov i kupè sammen med en sød norsk
pige, som skulle hjem på ferie i Narvik.
Søndag 8/7. (C)
Efter en dejlig nats søvn, var vi frisk igen.
Morgentoilette var lidt vanskeligt på grund af
mangelen på vand, men vi havde heldigvis selv
fyldt op. Tiden gik med kortspil, snak og søvn.
Kl. 14.45 samledes vi alle inde i spisevognen,
hvor vi nød momrmors hjemmebag til en kop
kaffe/te. Kl. 18.39 var vi i Kiruna. Der var lige
på klokkeslæt. Vi gik hurtigt til vores logi
(vandrehjem), hvor der var ti pladser til os. Vi
spiste og gik en lille tur op i byen, hvor vi
indskrev os til en tur ned i jernmalmminerne næste
dag.
L, C, H og G sov i samme værelse. L og C hostede
og pudsede næse hele tiden, men vi fik da sovet.
KL. 5.00 vaar C oppe. Her mødte han M, som var
ved at gå til af varme og myg. Han havde forsøgt
at sove udendørs, men var nu trukket indendørs.
Mandag 9/7. (G)
Kl. 8.00 stod alle mand op, og efter aftvætning,
var der fælles morgenbord, hvor der blev spist
rester fra togrejsen. Vi holdt herefter et
orinterende møde, hvor vi var en del uenige om
betalingen, men alt endte, som det skulle, nemlig
- med enighed.
M kom i snak med en af hyttens andre beboere, og
fik her lejlighed til at udfolde sine botaniske
evner.
Så blev der pakket sammen og alle rygsække sat i
hovedbygningen.
Kl. 10.45 gik turen rundt i Kiruna med bus.
Derefter direkte ned i jernminen. Bussen kørte ad
asfalterede veje tre km ind i bjerget. I alt er
der anlagt 450 km vejnet (under jorden). Vi blev
kostet ud af bussen et sted, hvor der stod en
boremaskine. Da denne blev sat i gang, var der et
øredøvende spetakkel. Alle stod med fingrene
proppet så langt ind i ørene, som overhovedet
muligt.
Da forevisningen var overstået
gik alle til en anden holdeplads, hvor der var
placeret en truck og en gravemaskine. Disse blev
også vist i funktion. I øvrigt er der arbejde
nok i minen til 200 år frem i tiden. Med hensyn
til klimaet dernede, så er temperaturen omkring
100C, og der er meget fugtigt. Alt i
alt var det en oplevelse at se Kiruna jernmine.
Så gik turen tilbage til hytten, hvor vi spiste
frokost. Et hold spiste i det grønne, et andet i
hytten.
Herefter begav hele det friske vandrehold (S,M,U,F,O,A,L,C.H,G)
sig med rygsæk på nakken ned til togstationen.
Herfra skulle en bus føre os ud i området,
hvorfra de barsk realiteter skulle tage deres
begyndelse. Efter at være blevet sat af bussen 60
km fra Kiruna vandrede vi omkring syv km ned til
en sø, hvor vi blev fragtet over til næste
vandreterræn. Forinden var de første vabler
blevet plejet. (U,G)
Sejlturen foregik i motoriseret båd igennem små
kanaler af grønt til begge sider og med udsigt
til dejlige bjerge rundt omkring os. Da vi igen
satte benene på landjorden fortsatte vi ca. ti km
op til Kebnekaise Fjeldstation. Disse kilometer
virkede ret udmattende på de fleste af
deltagerne. Efter at have gået i et rigt myggeområde,
kunne U pludseligt ikke mere. Hun havde døjet
meget med fødderne, men nu var det som kunne hun
ikke rigtigt få luft. Hun var langt nede. S og M
tog så hendes rygsæk og bar den mellem sig op
til broen. Her var U faldet lidt til ro og var nu
atter frisk, så hun selv kunne bære bagagen.
(Det må bemærkes herefter, at denne tur var
saftevand i forhold til senere oplevelser, som også
vil blive nedskrevet i denne bog.)
Kl. 21.35 nådede vi
fjeldstationen. Kontoret var på det tidspunkt
lukket, men de havde sat en lille seddel til os,
med besked om hvor vi skulle være. Vi indtog så
Kåte seks og syv. L,C,H,G,O og A sov i kåte
seks, hvor der var dobbeltsenge. De fire andre i kåte
syv, hvor der var køjesenge. M ville prøve at
sove ude igen, men opgav.
Vi lavede dejlig mad på komfuret, som vi tændte
op i ved hjælp af sprittabletter. Senere på
aftenen lavede vi dejlige pandekager. Uhm. Vi indbød
de andre til at deltage i festmåltidet, men de
ville hellere sove.
Efter et skønt brusebad gik vi til ro, men havde
det maget varmt på grund af den megen varme
komfuret afgav. GODNAT!
Tirsdag 10/7. (C)
Vi vågnede kl. 9.30 H og C lavede en ”dejlig”
potion havregrød, så tyk at gryden kunne vendes
på hovedet uden fare. Pigerne ville dog gerne
have haft den lidt tyndere, men det smagte nu
alligevel dejligt.
Mens H og O vaskede op, vaskede pigerne vores fælled
snavsetøj. C var nede på kontoret og fik her
priserne, som lå noget over hvad vi havde ventet.
M var som forventet foruroliget over den store
udskrivning, men han havde jo også købt en
telelinse til godt 5.000- kr lige før rejsen.
Forkortet: Nogle af os
valgte at gå op til toppen af Kebnekaise. Her er
en lille hytte nær toppen, som man kan hvile lidt
i inden nedturen. De gik kl. 11.00 og var fremme
kl. 19.00. Gik ned igen kl. 23.00 – 03.00.
Konklusion: Det var en anstrengende tur med for
lidt kondition, mad og tøj.
Onsdag 11/7. (H)
Meget forkortet: Vi nåede alle Tarfala
stugan i ca 1400 meters højde. Her var kun vand,
is og sten –og myg.
Turen forsatte nogle dage
endnu.
|