Lapland er et ikke nøjagtigt afgrænset område på Nordkalotten d.v.s. Nordlige Norge, Sverige, Finland og Rusland. Lapperne, som hellere vil kaldes samer udgør en meget lille andel af befolkningen i de lande de laver i.

Vi var ti unge mennesker som tog på vandretur i svensk Lapland i 1973. Da det var en af livets store oplevelser, vil jeg gerne dele lidt med læserne af dette websted. Billeder kan ses nederst på siden. (slideshow)

Dagbogsoptegnelser Lapland 7/7 – 22/7 – 1973 

Lørdag 7/7.  (C)
Den store afrejsedag er oprundet. A+O blev ved en fejltagelse vækket kl. 7.30, men det var nu dejligt at spisemorgenmad i samlet i haven. L kom kl. 9.30, hvor efter vi alle gennemgik vores bagage og især vores madvarer. Vi provianterede oppe i SUMU til vores togrejse. Vi skulle ikke sulte. Vi købte en liter youghurt samt 2 liter cacaomælk + div. brød.
Kl. 13.41 tog vi afsted. C skulle nemlig ind til Illum for at hente svenske penge. Han havde bare glemt, at det var lørdag og forretningerne lukkede kl. 14.00. Heldigvis kom (hans) mor med pengene udenfor Illum.
På banegården (København) var alle mødt til tiden undtagen M. U’s far og mor, G og J var troppet op for at sige farvel. Vi fik nogle dejlige pladser, og afrejsen gik fint. Vi nådede at købe lidt chokolade på båden. I Hässleholm, hvor vi skulle skifte tog, gik vores bæreposer itu. Vi havde nemlig tre liter dybfrosset saftevand med og rimen fra disse ødelgde poserne.
Vi kom godt over i Laplandspilen, selv om vi nær havde glemt noget bagage.
O, A, H og G sov i kupè sammen med en sød norsk pige, som skulle hjem på ferie i Narvik.

Søndag 8/7. (C)
Efter en dejlig nats søvn, var vi frisk igen. Morgentoilette var lidt vanskeligt på grund af mangelen på vand, men vi havde heldigvis selv fyldt op. Tiden gik med kortspil, snak og søvn. Kl. 14.45 samledes vi alle inde i spisevognen, hvor vi nød momrmors hjemmebag til en kop kaffe/te. Kl. 18.39 var vi i Kiruna. Der var lige på klokkeslæt. Vi gik hurtigt til vores logi (vandrehjem), hvor der var ti pladser til os. Vi spiste og gik en lille tur op i byen, hvor vi indskrev os til en tur ned i jernmalmminerne næste dag.
L, C, H og G sov i samme værelse. L og C hostede og pudsede næse hele tiden, men vi fik da sovet. KL. 5.00 vaar C oppe. Her mødte han M, som var ved at gå til af varme og myg. Han havde forsøgt at sove udendørs, men var nu trukket indendørs.

Mandag 9/7. (G)
Kl. 8.00 stod alle mand op, og efter aftvætning, var der fælles morgenbord, hvor der blev spist rester fra togrejsen. Vi holdt herefter et orinterende møde, hvor vi var en del uenige om betalingen, men alt endte, som det skulle, nemlig - med enighed.
M kom i snak med en af hyttens andre beboere, og fik her lejlighed til at udfolde sine botaniske evner.
Så blev der pakket sammen og alle rygsække sat i hovedbygningen.
Kl. 10.45 gik turen rundt i Kiruna med bus. Derefter direkte ned i jernminen. Bussen kørte ad asfalterede veje tre km ind i bjerget. I alt er der anlagt 450 km vejnet (under jorden). Vi blev kostet ud af bussen et sted, hvor der stod en boremaskine. Da denne blev sat i gang, var der et øredøvende spetakkel. Alle stod med fingrene proppet så langt ind i ørene, som overhovedet muligt.

Da forevisningen var overstået gik alle til en anden holdeplads, hvor der var placeret en truck og en gravemaskine. Disse blev også vist i funktion. I øvrigt er der arbejde nok i minen til 200 år frem i tiden. Med hensyn til klimaet dernede, så er temperaturen omkring 10⁰C, og der er meget fugtigt. Alt i alt var det en oplevelse at se Kiruna jernmine.
Så gik turen tilbage til hytten, hvor vi spiste frokost. Et hold spiste i det grønne, et andet i hytten.
Herefter begav hele det friske vandrehold (S,M,U,F,O,A,L,C.H,G) sig med rygsæk på nakken ned til togstationen. Herfra skulle en bus føre os ud i området, hvorfra de barsk realiteter skulle tage deres begyndelse. Efter at være blevet sat af bussen 60 km fra Kiruna vandrede vi omkring syv km ned til en sø, hvor vi blev fragtet over til næste vandreterræn. Forinden var de første vabler blevet plejet. (U,G)
Sejlturen foregik i motoriseret båd igennem små kanaler af grønt til begge sider og med udsigt til dejlige bjerge rundt omkring os. Da vi igen satte benene på landjorden fortsatte vi ca. ti km op til Kebnekaise Fjeldstation. Disse kilometer virkede ret udmattende på de fleste af deltagerne. Efter at have gået i et rigt myggeområde, kunne U pludseligt ikke mere. Hun havde døjet meget med fødderne, men nu var det som kunne hun ikke rigtigt få luft. Hun var langt nede. S og M tog så hendes rygsæk og bar den mellem sig op til broen. Her var U faldet lidt til ro og var nu atter frisk, så hun selv kunne bære bagagen.
(Det må bemærkes herefter, at denne tur var saftevand i forhold til senere oplevelser, som også vil blive nedskrevet i denne bog.)

Kl. 21.35 nådede vi fjeldstationen. Kontoret var på det tidspunkt lukket, men de havde sat en lille seddel til os, med besked om hvor vi skulle være. Vi indtog så Kåte seks og syv. L,C,H,G,O og A sov i kåte seks, hvor der var dobbeltsenge. De fire andre i kåte syv, hvor der var køjesenge. M ville prøve at sove ude igen, men opgav.
Vi lavede dejlig mad på komfuret, som vi tændte op i ved hjælp af sprittabletter. Senere på aftenen lavede vi dejlige pandekager. Uhm. Vi indbød de andre til at deltage i festmåltidet, men de ville hellere sove.
Efter et skønt brusebad gik vi til ro, men havde det maget varmt på grund af den megen varme komfuret afgav. GODNAT!

Tirsdag 10/7. (C)
Vi vågnede kl. 9.30 H og C lavede en ”dejlig” potion havregrød, så tyk at gryden kunne vendes på hovedet uden fare. Pigerne ville dog gerne have haft den lidt tyndere, men det smagte nu alligevel dejligt.
Mens H og O vaskede op, vaskede pigerne vores fælled snavsetøj. C var nede på kontoret og fik her priserne, som lå noget over hvad vi havde ventet. M var som forventet foruroliget over den store udskrivning, men han havde jo også købt en telelinse til godt 5.000- kr lige før rejsen.

Forkortet: Nogle af os valgte at gå op til toppen af Kebnekaise. Her er en lille hytte nær toppen, som man kan hvile lidt i inden nedturen. De gik kl. 11.00 og var fremme kl. 19.00. Gik ned igen kl. 23.00 – 03.00. Konklusion: Det var en anstrengende tur med for lidt kondition, mad og tøj.

Onsdag 11/7. (H)
Meget forkortet: Vi nåede alle Tarfala stugan i ca 1400 meters højde. Her var kun vand, is og sten –og myg.

Turen forsatte nogle dage endnu.