Dansvar.dk 
forside
 

Home

Kunst

Computer

Rejsebreve

Fritid

.
Rejsebreve:
Afrika_Kenya
Ammergau
Belgien
Berlin
Christiansø
Danmarksbilleder
Færøerne
Grækenland
Hamburg
Kreta
Lapland
London
Norge_vinter
Norge_sommer
Rasmus rejse
Shetland
Stresa
Sæby
Østrig_Italien
.
Rejsetips:
Camping tips
.

 

Kreta 

.
Vi boede på Hotel Menia Garden i Platanias.

Hotel Menia ligger ca. en times kørsel fra lufthavnen, hvor vi blev hentet med bus. Inden vi nåede frem stod det helt klart, at buschaufføren tolker færdselsreglerne anderledes end vi er vant til. Mindst to gange kørte han over for rødt. De følgende dage erfarede vi, at der hersker et vist anarki i trafikken, men det går tilsyneladende sjældent galt.
Promillegrænsen er 0,2 ligesom i Sverige.


Morgenmad på hotellets udmærkede restaurant, 15 meter fra Middelhavets frådende bølger, hvor vi spiste typisk skandinavisk morgenkomplet. 


Restaurant Astrea. Hvor tjeneren (tv) kan finde på at trække en stol hen til bordet, for at diskutere menuen med kunden. Her under udsigt fra Astrea 

”Der er maaange danskarer po Kreta” de kretensiske tjenere kan nogle skandinaviske brokker, som de flittigt benytter. Efter at have spurgt hvor man kommer fra.
Når man går på restaurant på Kreta for at spise middag, kommer der først brød med smør på bordet. Ofte er smørret Lurpak fra Danmark, da Kreta ikke har mejeribrug.
Når man vil betale sin regning kommer tjeneren med en forfriskning, som det regnes for uhøfligt at afslå. Gem altid lidt vand i glasset til at skylle efter med.
I Platanias er der en del restauranter på vejen op til den gamle bydel på bjerget. Om aftenen gik vi ud og spiste der. Der er en helt fantastisk udsigt. 


Udflugt til Kalives. Kalives kirke. Bombet af tyskerne under krigen. Genopbygget i 1946. Der er billeder og udsmykninger overalt på vægge og lofter.

Klik på billederne her under for større visninger.
PIC020.JPG (101440 byte)  PIC019.JPG (79843 byte)  P9130389.JPG (228357 byte)  P9130390.JPG (114949 byte)


Et af vores udflugtsmål var Chania. Her ligger den gamle bydel omkring havnen. En del af havnen kaldes "Den venetianske havn". (Klik på linket for at se billederne) Det er et yndet mål for søndagsudflugter lokalt og turister i særdeleshed.
Mange forsøger at tjene penge på os besøgende. Især på restauranterne er prisniveauet lige så højt som i Venedig.
En ung pige sad med en slange, som man kan blive fotograferet med. Pris fem euro.
Et andet sted kan man blive spået ved at stikke hånden ind i en stenfigur - man skal bare lige putte en euro ind i et andet hul, så får man sin fremtid på papir!
Se billeder fra den gamle del af Chania og Katedralen i Chania.


Chania er hovedbyen på nord kysten af Kreta. I Chania findes også Den Venetianske Havn. 
Vi tog bussen ind til og fra Chania et par gange. Den var i alle tilfælde overfyldt, men billig. ( Billetter kan købes i bussen.) Kan man ikke klare at stå mast mellem mange mennesker i tyve minutter hver vej er det nok bedre at tage en taxa. Aftal prisen før du sætter dig ind i bilen.
Det er muligt at leje bil eller scooter, med kørekort til personbil. Men pas på trafikken. Og så er der lige det med at parkere, hvordan og hvor må man det?
Vi følte os fuldstændigt trygge ved at færdes i byen. Kriminaliteten er lav på Kreta. Der er enkelte udstødte og tiggere, men ingen var særligt påtrængende. De mest påtrængende er de personer som står udenfor de forskellige serveringssteder og hilser på alle ("Hello Sir"), for at hive dem ind på netop deres sted.
Vi gik op i byen og spiste frokost, det er alt for dyrt ved havnen..
Inde i byen ligger markeds hallerne (søndagslukning) bygget i et kryds, udgør de et "gammeldags" storcenter hvor alt kan handles.
I kølediskene i butikkerne er der f. eks. blæksprutter og, for os, eksotiske fiskearter. Altid med hoveder. Ligesom olivenolie sælges i fem liters emballager. Kretensene bruger olivenolie ligesom vi bruger smør og margarine ca. 2 dl pr. person pr. dag.

Kretas historie kort: Det ser ud til, at de første mennesker slog sig ned på Kreta 6000-7000 år før Kristus. Den mest kendte historiske periode er i bronzealderen, det vi kalder den Minoiske tid ca. 2600-1100 før Kristus.
De første paladser blev bygget fra ca. 1900 f.Kr. Den minoiske kultur forsvinder igen mere end 1000 år f. Kr.
Fra 400 f. Kr. var Kreta et anarki og mange sørøvere holdt til på øen. År ca. 67 f. Kr. erobrede romerne Kreta og det blev fredelige tider igen. I år 395 blev Romerriget delt i to, og Kreta blev en del af Det Byzantinske Rige frem til 824, hvor sørøvere generobrede øen. Først i 961 formåede byzantinerne at generobre Kreta.
Det Byzantinske Rige brød sammen i 1204 og Venezia købte Kreta.
Kreta blev angrebet og udplyndret af tyrkerne i 1645 og var under tyrkisk herredømme frem til 1898, hvor øen blev selvstændig. I dag er der stadig et had til tyrkere blandt befolkningen på Kreta.
I 1913 blev Kreta en del af Grækenland.

Den Minoiske kultur var på Kreta for fire tusinde år siden en veludviklet civilisation. Knossos paladset er i dag kun er ruin, men var den gang beboet af anslået 80.000 (firs tusinde) mennesker. På hele øen kan den have været 1½ mill. mennesker eller tre gange så mange som i dag.
Paladset havde aircondition, indlagt vand og vandskyllende klosetter. På den tid regner vi med, at Norden befandt sig i stenalderen.
Hvis man kommer til Kreta er det et ”must” at besøge Knossos. Tag en guidet tur. Guiderne ved ofte utroligt meget og fortæller gerne. Vores var ikke til at stoppe igen, når først han var startet. Et klik på billedet herunder viser billeder fra Knossos og museet i Heraklion. Søg selv mere information om historien det vil føre alt for vidt at skrive den her.


.
.

Vi danskere er forvænte med mange ting, se bare her under.


Her er min kone i bad.Inde og ude.
Badeværelset er ok., men
stranden på Kreta er mest grus.

Vand
Det regner ikke så meget på Kreta, så vi blev opfordret til at spare på vandet. Guiden bad os melde evt. utætte vandhaner til receptionen. Hver dag tog vi nu alligevel brusebad. 
Det må frarådes at drikke vand direkte fra hanen, køb drikkevandet. Herunder er en illustration, der viser de overfladiske installationer af vandure til en række brugere. Da der mange steder er for lidt muld på klippegrunden kan vandforsyningsledninger og el ledninger m.v. ikke altid begraves i jorden. Som vi er vant til.

Besøg på serveringsstedernes og offentlige toiletter på Kreta kan være en prøvelse især for damer. De fleste steder er brættet sparet væk.

På grund af et underdimensioneret kloaksystem skal man putte toiletpapiret i en skraldespand. Det fandt vi ganske komisk, men ok. vi gjorde det.

Vi blev også opfordret til, at spare på el. her er et eksempel på en elmast. Stå ikke i nærheden, hvis det bliver tordenvejr (th)

. 
Vores airconditionering skulle betjenes med en fjernbetjening. Som grader var fahrenheit angivet.


Sammen med vores værelsesnøgle var en elektronisk brik, til aktivering af elmåleren. Den skulle vi sætte i en kontakt for at airkonditioneringen kunne virke og lyset tændes i værelset.

Links til andre sider om Kreta:

http://da.wikipedia.org/wiki/Kreta

http://www.athletic-web.dk/kreta/

http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/kreta_graekenland.htm

http://www.interkriti.org/

http://www.greeka.com/crete/index.htm

http://www.explorecrete.com/danish/knossos-da.htm

http://www.uk.digiserve.com/mentor/minoan/knossos.htm

http://en.wikipedia.org/wiki/Minoan_civilization

http://wsu.edu/~dee/MINOA/MINOANS.HTM

http://www.ancient-greece.org/culture/minoan-cult.html

Slut på Kreta