|
|
.
| Midt
i Athen rejser Akropolis sig 156 meter over
havet. Et utroligt imponerende udflugtsmål,
som må være obligatorisk for alle
turister, der befinder sig indenfor en
dagsrejse fra Athen! Parthenontemplet på
30x70 meter er det største af templerne på
Akropolis. Det blev bygget i 400-tallet f.kr.
til ære for gudinden Athena, som var Athens
beskyttende gudinde tillige med visdommens
gudinde og en krigsgudinde. |

|
|

|
Akropolis
betyder det højeste punkt i byen (akros = højeste,
polis = by), og Akropolis er netop Athens højeste
punkt. Den centrale placering midt i byen
giver en fantastisk udsigt ud over
millionbyen, hvor omtrent halvdelen af Grækenlands
befolkning bor.
|
| Det
græske køkken har mange lækre ting at
byde på, og det kan klart anbefales at prøve
de lokale specialiteter. Her er der serveret
lammekød og blæksprutte sammen med ris,
stegte kartofler og diverse grøntsager.
Typisk ville man være startet med en græsk
salat eller tzatziki til forret. Skal man
falde rigtig ind i den græske kultur skal
man først gå ud og spise aftensmad omkring
kl. 21 eller 22. Betjening er oftest meget
behagelig, og hverken på restauranter eller
i butikker er personalet påtrængende.
|

|
|
Det
græske svar på de danske livgarder. På
samme måde som de danske kollegaer må de
ikke røre sig på nær når området skal
afmarcheres på faste tider i løbet af
dagen.
 |
´
|
Fantastisk
vejr og lækre strande er en vigtig del af
en ferie i Grækenland! Strandenes kvalitet
svinger meget, og nogle steder er sandet
meget groft for ikke at sige stenet.
Billederne her er fra Megali Ammos Beach,
som ligger ved hovedbyen på den lille ø
Skiathos, en dejlig strand med lækker
sandbund. Som på de fleste andre græske
strande er der små tavernaer (spisesteder),
der kan lejes liggestole med parasol, og man
kan betale sig til at prøve forskelligt
vandsport.
'
|
|

|

|
|
Også
på de mange små græske øer findes spændende
historiske udflugtsmål. Her ses rester af
den gamle hovedstad Kastro på den lille ø
Skiathos. Befolkningen på øen søgte fra
ca. 1400-1800 e.kr. tilflugt på en af øens
yderspidser for at gardere sig mod tyrkerne,
som gang på gang havde hærget på øen (en
plage som man i tidligere tider har oplevet
de fleste steder i Grækenland). Husene i
den gamle hovedstad har i sin tid ligget
klods op ad hinanden som små rækkehuse.
.
|

|
| Små
lokale klostre og kirker er et besøg værd,
da der er en flot og detaljeret udsmykning
med ikoner, udskæringer og gyldent
inventar. |
|

|
|
|