Belgien - Rejsen går til
Belgien.
En
varm dag sidst i juni startede
vi vores Toyota med Adriaen på
krogen og kørte syd på. Vores
destination var Belgien.
Vi kørte fra Nordjylland
tidligt lørdag morgen og
passerede uden besvær
Limfjordstunnellen. Omkring
middag kørte vi gennem Elb
tunnellen ved moderat
hastighed, men uden væsentlig
forsinkelse. Først da vi
nærmede os Bremen
røg vi i fælden og kørte ind i
en "stau" (kø på motorvejen).
Efter tre timer parkerede vi
på et stykke asfalt ved siden
af vejen og tog vores
aftensmad der. Bagefter indtog
vi igen en plads i køen. I alt
brugte vi ca. fire timer på at
tilbagelægge 40 kilometer.
Ved afkørsel 55 Bremen kørte
vi af vejen og fandt hurtigt
en campingplads i nærheden
(husk DCU's camping bog). Den
dag nåede vi kun ca. 500 km.
Næste dag kørte vi de sidste
500 km til Turnhout
i Belgien.
Efter den oplevelse kan vi kun
opfordre andre til at følge
med på radio NDR1, og søge en
anden rute når der meldes om
"stau".
Straks vi kørte ind i Belgien
noterede vi os en forringelse
af vejen vi kørte på. Flere af
vejene lever ikke op til den
danske standard, vi er vant
til. Så selv om man må køre 90
km/t med campingvogn, blev vi
ikke fristet det første
stykke.
Vi kom godt frem til
campingpladsen. Camping
Baalse Hei ved Turnhout.
En udmærket plads. Her er
mange hollændere blandt os
"nomader". Det meste af
pladsen er en sommerhuskoloni
lige som pladserne i Tyskland.
Vi rejsende er henvist til en
plads udenfor den egentlige
"campingplads", men i nogle
små områder mellem levende
hegn med en flot græsmark som
bund.
Der er badesø og fiskesø ved
pladsen. For at fiske skal man
henvende sig i receptionen,
for at købe plads på en af de
nummererede små broer.
Pladsen
findes nemmest ved at følge
den østlige ringvej mod nord
til den ender, og så dreje til
højre. Følg derefter skiltene.
Belgierne har ry for at være
foretagsomme, materialistiske
og flittige. Det huskede vi,
da vi blev modtaget på pladsen
af en sød ung pige, som på
engelsk, med kraftig flamsk
accent, fortalte os, at vi
skulle købe vores affaldsposer
i receptionen. Nå, men vi må
jo acceptere forskelle i
opfattelsen af ret og
rimeligt, når vi tager andre
steder hen. Det er vel for at
opleve vi rejser!
På campingpladsen
snakkede vi med nogle
hollændere. De var meget
overraskede over, at høre, at
vejret i Danmark er næsten det
samme som i Belgien. De troede,
der var meget koldere.
Hvad værre var, jeg talte også
med en portugiser, som havde det
indtryk, at Danmark var/er et
fremmedfjendsk land. Han havde
sat Fogh Rasmussen på TV.
Turnhout er et regionalt
center i Belgien i lighed med
Aalborg i Danmark, men kun ca.
en tredjedel så stor.
Vi gik rundt i byen nogle timer
og så bl.a. Peters Kirken. En
stor lokal katolsk kirke med
mange altre og mange
kunstgenstande og en ufattelig
detaljerigdom. Her er bl.a.
værker af David Teniers og
Theodor Boeyermans.
I Turnhout står også et stort
flot monument som mindesmærke
over de faldne i første
verdenskrig. Over alt hvor vi
kom frem var der mindesmærker
for faldne i de to verdenskrige
1914-18 og 1940-45. Under begge
krige blev Belgien invaderet af
tyskerne, men gjorde voldsom
modstad, med store tab til
følge.
Turnhout rummer også et specielt
fænomen, som er ukendt i
Danmark, nemlig en Beginenhof.
Det var en slags refugium for
enker og pebermøer. Grundlagt i
det 13 årh. Det var for kun
kvinder som gerne ville leve et
fromt liv uden at være
underkastet strenge
klosterløfter og regler. I
Turnhout udgør denne Beginenhof
en hel lille bydel for sig selv,
midt i byen, med egen kirke.
I Turnhout ligger også et slot
bygget i det 12.årh. Det er ikke
åbent normalt. I voldgraven uden
om er der ( mal-) placeret
moderne kunst.
I denne, som i alle andre små og
store byer vi passerede, er der
et utal af caféer.
Waterloo ligger i
Belgien. Dette er de færreste
danskere klar over. Napoleon var
jo fransk, så logisk nok kunne
det jo ligge i Frankrig, men nej
det ligger i Belgien. I Waterloo
fandt et af historiens største
slag sted. Den 18. juni 1815
blev Napoleons franske styrker
definitivt slået af en allieret
hær under ledelse af den
engelske general Duke
Wellington. I dag er Waterloo en
fortravlet provinsby beliggende
syd for EUs hovedkvarter
Bruxelles. Turistinformationen
findes ved siden af kirken.
Det kan anbefales at gå der ind
og købe billetter til de
forskellige museer.
Før vi kom til Waterloo
måtte vi køre mere end 100 km på
de Belgiske motorveje. Mit
indtryk herfra er: "alle
belgiere har bil, men få har
kørekort". Man skal passe på i
trafikken, der køres tæt og
friskt. Heldigvis slap vi fra
den tur uden uheld. Jeg kan godt
forstå, at cyklisterne har fået
deres egne stier langs alle
vejene.
Brugge (Brügge) besøgte
vi en bagende varm sommerdag. Brugge er
en af Belgiens større byer med
over 100.000 indbyggere. Den er
historisk forbundet med Nordsøen
ved Boudewijn kanalen. I 1100
tallet var den en vigtig
havneby, men i dag kan man ikke
sejle ind til den. Der er
opdæmmede kanaler bevaret i
byen. Kanalerne må kun besejles
af kanalrundfartens tyve både.
Brugge er er oplagt turistmål
med en gammel velbevaret bydel
og mange museer. Brugge opstod
på grund af vikingerne. I 800
tallet byggede Flanderns greve
en borg og en bro for at stoppe
deres indtrængen i Belgien.
Vi kørte til Brugge, men
parkerede (gratis) ca. to
kilometer udenfor bykernen. Da
vi kørte der fra, så vi en bil
med campingvogn holde over to p-
båse. Campingvognen var forsynet
med en klampe om hjulet. Så lad
den blive på campingpladsen i
Belgien.
I Brugge er der butikker med
kniplinger, souvenirers,
tegneserier og andet turister nu
måske vil købe. Vanen tro købte
vi en teske med byens skjold som
motiv.
Belgien er jo også
tegneseriernes land. Hvem husker
ikke Tintin, Lucky Luke,
Smølferne og en lang række andre
figurer fra fantasiens verden.
Produceret i Belgien.
Bokrijk
Openluchtmuseum er
et friluftsmuseum i nordlige
Belgien, på linie med Hjerl Hede
i Danmark. Her vises "gamle
dages levevis" fra
forskellige steder og tidsepoker
i Belgien. Nogle belgiske
husdyrracer vises også. Og der
er en stor forsømt urtehave, som
slet ikke står mål med
tilsvarende danske ditto. Der er
parkering udenfor formedelst 3 €.
De ansatte gik rundt i gamle
dragter og passede det hele, vi
snakkede lidt med en hyggelig
kone, som passede have og lavede
syltetøj. (Det gør vi selv)
Antwerpen er næststørste
by i Belgien. Den er indeholder
ikke ligeså mange
bevaringsværdige bygninger som
Brugge, men der er nogle som nok
er værd at se . Vi kørte
tilAntwerpen en søndag, hvor
trafikken er ringe, for at se
Rubens hus. Rubens er en af de
historiske personer, som er mest
kendt i verden udenfor Belgien,
mest for sine malerier, men han
havde også gang i mange andre
ting. Pieter Paul
Rubens (1577 - 1640) var
egentlig slet ikke maler, men
spansk diplomat. Det var dog
hans malerier, som gjorde ham
anerkendt og velstående.
Byen huser et meget synligt
mindretal af jøder. Det siges,
at de sidder på handelen med
diamanter. Som havneby er
Antwerpen også centrum for
handel og videre distribution af
mange andre varer i containere.
I Rubens hus er der mange
kustoder. En af dem ville
forklare os noget, det gik ikke
op for ham, at jeg havde spurgt
på engelsk, så han lagde ud men
en lang forklaring på flamsk. Vi
må have nikket på de rigtige
steder, for der gik lang tid før
han fandt ud af, at vi var
danskere. Så fik vi det hele en
gang til på engelsk, serveret
med endnu større entusiasme end
før.
Bruxelles er Europas og
Belgiens hovedstad, så den må
man se. Desværre bliver det ret
overfladisk, når man kun lige
bruger en dag eller to på det.
Men vi valgte, at tage toget ind
til centrum af Bruxelles
fra Turnhout, hvor vi kan
parkere gratis ved stationen.
(Det hedder også station på
flamsk). Vel inde i byen købte
vi en rundtur med bus. Man kan
stå af og på ruten så meget man
vil indenfor 24 timer. Den
holder 14 steder ved
seværdighederne i byen, så man
kan se Manneken Pis, slotte,
parker og museer i foretrukken
rækkefølge, hvis man står
tidligt nok op. Flere dage vil
være at foretrække for
kunstnerisk interesserede. Som
alle andre steder i Belgien er
der et rigt caféliv og nemt at
købe et måltid mad. Det var helt
rart at slippe for de belgiske
motorveje for en dag.
Særligt vil jeg fremhæve Grand-
Place (Grote Markt), sikkert det
smukkeste torv i Europa, med
sine pragtfuldt udsmykkede huse
bygget ca.1695 - 1700.
I en af portene til Grand- Place
en der en bronzefigur
forestillende Everard ´t
Serclaes, der faldt under
forsvaret af byen i 1300 tallet.
Det er i følge overtroen
lykkebringende at røre statuens
arm. Nogle kysser den endda.
I udkanten af Bruxelles er der
en masse andre seværdigheder. I
Parc du
Cinquentenaire står
Triumfbuen bygget i 1880'erne.
Et andet sted finder man Atomium
som blev opført i 1958 til
verdensudstillingen. Hver af
kuglerne er 18 m i diameter.
I slotsparken ligger Pavillon
Chinoise, som kong Leopold den
anden lod opføre.
Belgisk
ØL

|
Man kan
ikke sige Belgien uden
at sige øl og chokolade.
Chokoladen er fed, så
den udelader jeg.
Belgien er det land i
verden, hvor der
fremstilles flest slags
øl. Hver belgier drikker
ca. 100 liter om året.
Øllet serveres i
specielt fremstillede
glas til hver sort. Her
er en ganske kort
beskrivelse af nogle
belgiske øl:
Leffe
er en mørk 9% øl, minder
lidt om en dansk juleøl,
den er bedst til mad.
Serveres i 25 cl.
flasker. Pas på to
flasker svare til ½
flaske vin. Der er flere
udgaver af Leffe.
Palm
er en lysere, gylden øl
på 5,4% den har en smag
der ligger et sted
mellem Leffe og en
"grøn". Serveres i 33 cl
flasker. Det er den
belgiske øl vi bedst kan
lide.
Brugse
zot fik vi
på en restaurant i glas
med navnet påtrykt. Den
ligger på 6,6% og minder
en del om Palm, men er
lysere.
Maes
er er lys "håndbajer",
som vi blev præsenteret
for i en butik. Den er
på ca. 6% og kan minde
lidt om en grøn Tuborg.
Bink
Blonde er en
lidt dyr, men god gylden
drik med en promille på
5,5. 33 cl flaske. Noget
frugtagtig.
- Og så for at det ikke
skulle være løgn,
bestilte jeg en øl på en
fortovsrestaurant. Og
fik som det naturligste
af verden en "hof"
serveret, naturligvis i
et glas med Carlsberg
med ophævede typer på
siden.
Husk så lige, at max
promille er 0,5 i
Belgien, det harmonerer
bedst med ikke at drikke
af deres gode øl før man
sætter sig bag rattet.
Og der er pant på
flaskerne. De stoppes i
automater magen til
Brugsens i Danmark. |
Vi boede i Flanderen, som
er den nordlige del af Belgien,
i syd er Wallonien. Bruxelles er
så en region for sig selv. Alle
tre områder har hver sin kultur
og regering. At Belgien
overhovedet har kunnet hænge
sammen siden sin uafhængighed i
1831, er en gåde for mange.
Flamsk sprog er næsten
ligesom hollandsk. Men defineres
som et eget sprog. Måske i
lighed med dansk og norsk. I det
nordlige Belgien, hvor vi var,
tales mest flamsk. I det sydlige
Belgien tales fransk. Der findes
en tysk minoritet i øst.
De flamsk- og fransk- talende
undervises i hinandens sprog.
Vi fandt hurtigt ud af, at de
fleste gerne ville snakke
engelsk med os. Selv de ofte er
ringere til det end vi danskere,
så gik snakken.
En nyttig vending er: Spreekt
U engels? = Taler de
engelsk? (flamsk) og Pardon
= Undskyld! (begge sprog)
Når man kommer væk fra
motorvejene, kan man stadig
opleve Belgien som
landbrugsland. Majsen står bedre
end i Danmark. Der er
besætninger med malkekvæg, mange
steder græsser smukke rød- og
sort- brogede køer. Andre steder
er der mindre besætninger oftest
af kødkvæg. Belgien har en
nationalrace: belgisk
blåhvidt kvæg. De fleste
dyr af denne race er født med en
kromosomfejl, som giver meget
store muskler. Det betyder, at
kalvene pr. automatik tages ved
kejsersnit. I Danmark har det
derfor været på tale at forbyde
racen.
Man kan heller ikke sige "belgier"
uden at sige "hest". Belgiens
tunge og stærke nationale
hesterace er verdensberømt og
ses ikke blot på frilandsmuseer,
men avles også mange steder
rundt om. Nok mest som hobby.
Maden i Belgien er ikke så
forskellig fra dansk mad, der er
de samme grøntsager osv. i
butikkerne. Måske pakket lidt
anderledes. Brød og ost er i
lidt andre varianter, men
genkendelige. Kød ligner vores
udskæringer. En dag skulle vi
prøve belgiske vafler, de faldt
lidt tungt, og spolerede
appetitten i flere timer frem.
Vi så mange butikker kun med
chokolade og kager i alle
byerne. Nogen slikmunde må der
være i Belgien, ellers kunne de
vel ikke løbe rundt.
Ikke kun de gamle huse i
Belgien er flotte der er rigtigt
mange gode individuelle huse
alle steder, bygget i mange
stilarter. "Det må være bedre at
være arkitekt her i Belgien",
sagde min kone på et tidspunkt,
hvor vi kørte gennem en mindre
by.
Ca.3/4 af alle belgiere bor i
eget hus, så der er huse overalt
langs vejene i det lille land.
Undervejs passerede vi mange
gange kanaler. Kanalerne bruges
i stadigt mindre omfang af
fragtbåde.
Hjemturen forløb uden problemer
på en torsdag. I løbet af
16½ time tilbagelade vi de 1000
km fra Turnhout til
Aalborg. (Inkl. grænsehandel)
Belgien slut
|