En varm dag sidst i juni startede vi vores Toyota med Adriaen på krogen og kørte syd på. Vores destination var Belgien.
Vi kørte fra Nordjylland tidligt lørdag morgen og passerede uden besvær Limfjordstunnellen. Omkring middag kørte vi gennem Elb tunnellen ved moderat hastighed, men uden væsentlig forsinkelse. Først da vi nærmede os Bremen røg vi i fælden og kørte ind i en "stau" (kø på motorvejen). Efter tre timer parkerede vi på et stykke asfalt ved siden af vejen og tog vores aftensmad der. Bagefter indtog vi igen en plads i køen. I alt brugte vi ca. fire timer på at tilbagelægge 40 kilometer.
Ved afkørsel 55 Bremen kørte vi af vejen og fandt hurtigt en campingplads i nærheden (husk DCU's camping bog). Den dag nåede vi kun ca. 500 km. Næste dag kørte vi de sidste 500 km til Turnhout i Belgien.
Efter den oplevelse kan vi kun opfordre andre til at følge med på radio NDR1, og søge en anden rute når der meldes om "stau".
Straks vi kørte ind i Belgien noterede vi os en forringelse af vejen vi kørte på. Flere af vejene lever ikke op til den danske standard, vi er vant til. Så selv om man må køre 90 km/t med campingvogn, blev vi ikke fristet det første stykke.
Vi kom godt frem til campingpladsen. Camping Baalse Hei ved Turnhout. En udmærket plads. Her er mange hollændere blandt os "nomader". Det meste af pladsen er en sommerhuskoloni lige som pladserne i Tyskland. Vi rejsende er henvist til en plads udenfor den egentlige "campingplads", men i nogle små områder mellem levende hegn med en flot græsmark som bund.
Der er badesø og fiskesø ved pladsen. For at fiske skal man henvende sig i receptionen, for at købe plads på en af de nummererede små broer
Pladsen findes nemmest ved at følge den østlige ringvej mod nord til den ender, og så dreje til højre. Følg derefter skiltene.
Belgierne har ry for at være foretagsomme, materialistiske og flittige. Det huskede vi, da vi blev modtaget på pladsen af en sød ung pige, som på engelsk, med kraftig flamsk accent, fortalte os, at vi skulle købe vores affaldsposer i receptionen. Nå, men vi må jo acceptere forskelle i opfattelsen af ret og rimeligt, når vi tager andre steder hen. Det er vel for at opleve vi rejser!
På campingpladsen snakkede vi med nogle hollændere. De var meget overraskede over, at høre, at vejret i Danmark er næsten det samme som i Belgien. De troede, der var meget koldere.
Hvad værre var, jeg talte også med en portugiser, som havde det indtryk, at Danmark var/er et fremmedfjendsk land. Han havde sat Fogh Rasmussen på TV.
Turnhout er et regionalt center i Belgien i lighed med Aalborg i Danmark, men kun ca. en tredjedel så stor.
Vi gik rundt i byen nogle timer og så bl.a. Peters Kirken. En stor lokal katolsk kirke med mange altre og mange kunstgenstande og en ufattelig detaljerigdom. Her er bl.a. værker af David Teniers og Theodor Boeyermans.
I Turnhout står også et stort flot monument som mindesmærke over de faldne i første verdenskrig. Over alt hvor vi kom frem var der mindesmærker for faldne i de to verdenskrige 1914-18 og 1940-45. Under begge krige blev Belgien invaderet af tyskerne, men gjorde voldsom modstad, med store tab til følge.
Turnhout rummer også et specielt fænomen, som er ukendt i Danmark, nemlig en Beginenhof. Det var en slags refugium for enker og pebermøer. Grundlagt i det 13 årh. Det var for kun kvinder som gerne ville leve et fromt liv uden at være underkastet strenge klosterløfter og regler. I Turnhout udgør denne Beginenhof en hel lille bydel for sig selv, midt i byen, med egen kirke.
I Turnhout ligger også et slot bygget i det 12.årh. Det er ikke åbent normalt. I voldgraven uden om er der ( mal-) placeret moderne kunst.
I denne, som i alle andre små og store byer vi passerede, er der et utal af caféer.
Waterloo ligger i Belgien. Dette er de færreste danskere klar over. Napoleon var jo fransk, så logisk nok kunne det jo ligge i Frankrig, men nej det ligger i Belgien. I Waterloo fandt et af historiens største slag sted. Den 18. juni 1815 blev Napoleons franske styrker definitivt slået af en allieret hær under ledelse af den engelske general Duke Wellington. I dag er Waterloo en fortravlet provinsby beliggende syd for EUs hovedkvarter Bruxelles. Turistinformationen findes ved siden af kirken. Det kan anbefales at gå der ind og købe billetter til de forskellige museer.
Før vi kom til Waterloo måtte vi køre mere end 100 km på de Belgiske motorveje. Mit indtryk herfra er: "alle belgiere har bil, men få har kørekort". Man skal passe på i trafikken, der køres tæt og friskt. Heldigvis slap vi fra den tur uden uheld. Jeg kan godt forstå, at cyklisterne har fået deres egne stier langs alle vejene.
Brugge (Brügge) besøgte vi en bagende varm sommerdag. Brugge er en af Belgiens større byer med over 100.000 indbyggere. Den er historisk forbundet med Nordsøen ved Boudewijn kanalen. I 1100 tallet var den en vigtig havneby, men i dag kan man ikke sejle ind til den. Der er opdæmmede kanaler bevaret i byen. Kanalerne må kun besejles af kanalrundfartens tyve både. Brugge er er oplagt turistmål med en gammel velbevaret bydel og mange museer. Brugge opstod på grund af vikingerne. I 800 tallet byggede Flanderns greve en borg og en bro for at stoppe deres indtrængen i Belgien.
Vi kørte til Brugge, men parkerede (gratis) ca. to kilometer udenfor bykernen. Da vi kørte der fra, så vi en bil med campingvogn holde over to p- båse. Campingvognen var forsynet med en klampe om hjulet. Så lad den blive på campingpladsen i Belgien.
I Brugge er der butikker med kniplinger, souvenirers, tegneserier og andet turister nu måske vil købe. Vanen tro købte vi en teske med byens skjold som motiv.
Belgien er jo også tegneseriernes land. Hvem husker ikke Tintin, Lucky Luke, Smølferne og en lang række andre figurer fra fantasiens verden. Produceret i Belgien.
Bokrijk Openluchtmuseum er et friluftsmuseum i nordlige Belgien, på linie med Hjerl Hede i Danmark. Her vises "gamle dages levevis" fra forskellige steder og tidsepoker i Belgien. Nogle belgiske husdyrracer vises også. Og der er en stor forsømt urtehave, som slet ikke står mål med tilsvarende danske ditto. Der er parkering udenfor formedelst 3 €.
De ansatte gik rundt i gamle dragter og passede det hele, vi snakkede lidt med en hyggelig kone, som passede have og lavede syltetøj. (Det gør vi selv)
Antwerpen er næststørste by i Belgien. Den er indeholder ikke ligeså mange bevaringsværdige bygninger som Brugge, men der er nogle som nok er værd at se . Vi kørte tilAntwerpen en søndag, hvor trafikken er ringe, for at se Rubens hus. Rubens er en af de historiske personer, som er mest kendt i verden udenfor Belgien, mest for sine malerier, men han havde også gang i mange andre ting. Pieter Paul Rubens (1577 - 1640) var egentlig slet ikke maler, men spansk diplomat. Det var dog hans malerier, som gjorde ham anerkendt og velstående.
Byen huser et meget synligt mindretal af jøder. Det siges, at de sidder på handelen med diamanter. Som havneby er Antwerpen også centrum for handel og videre distribution af mange andre varer i containere.
I Rubens hus er der mange kustoder. En af dem ville forklare os noget, det gik ikke op for ham, at jeg havde spurgt på engelsk, så han lagde ud men en lang forklaring på flamsk. Vi må have nikket på de rigtige steder, for der gik lang tid før han fandt ud af, at vi var danskere. Så fik vi det hele en gang til på engelsk, serveret med endnu større entusiasme end før.
Bruxelles er Europas og Belgiens hovedstad, så den må man se. Desværre bliver det ret overfladisk, når man kun lige bruger en dag eller to på det. Men vi valgte, at tage toget ind til centrum af Bruxelles fra Turnhout, hvor vi kan parkere gratis ved stationen. (Det hedder også station på flamsk). Vel inde i byen købte vi en rundtur med bus. Man kan stå af og på ruten så meget man vil indenfor 24 timer. Den holder 14 steder ved seværdighederne i byen, så man kan se Manneken Pis, slotte, parker og museer i foretrukken rækkefølge, hvis man står tidligt nok op. Flere dage vil være at foretrække for kunstnerisk interesserede. Som alle andre steder i Belgien er der et rigt caféliv og nemt at købe et måltid mad. Det var helt rart at slippe for de belgiske motorveje for en dag.
Særligt vil jeg fremhæve Grand- Place (Grote Markt), sikkert det smukkeste torv i Europa, med sine pragtfuldt udsmykkede huse bygget ca.1695 - 1700.
I en af portene til Grand- Place en der en bronzefigur forestillende Everard ´t Serclaes, der faldt under forsvaret af byen i 1300 tallet. Det er i følge overtroen lykkebringende at røre statuens arm. Nogle kysser den endda.
I udkanten af Bruxelles er der en masse andre seværdigheder. I Parc du Cinquentenaire står Triumfbuen bygget i 1880'erne. Et andet sted finder man Atomium som blev opført i 1958 til verdensudstillingen. Hver af kuglerne er 18 m i diameter.
I slotsparken ligger Pavillon Chinoise, som kong Leopold den anden lod opføre.
Vi boede i Flanderen, som er den nordlige del af Belgien, i syd er Wallonien. Bruxelles er så en region for sig selv. Alle tre områder har hver sin kultur og regering. At Belgien overhovedet har kunnet hænge sammen siden sin uafhængighed i 1831, er en gåde for mange.
Flamsk sprog er næsten ligesom hollandsk. Men defineres som et eget sprog. Måske i lighed med dansk og norsk. I det nordlige Belgien, hvor vi var, tales mest flamsk. I det sydlige Belgien tales fransk. Der findes en tysk minoritet i øst.
De flamsk- og fransk- talende undervises i hinandens sprog.
Vi fandt hurtigt ud af, at de fleste gerne ville snakke engelsk med os. Selv de ofte er ringere til det end vi danskere, så gik snakken.
En nyttig vending er: Spreekt U engels? = Taler de engelsk? (flamsk) og Pardon = Undskyld! (begge sprog)
Når man kommer væk fra motorvejene, kan man stadig opleve Belgien som landbrugsland. Majsen står bedre end i Danmark. Der er besætninger med malkekvæg, mange steder græsser smukke rød- og sort- brogede køer. Andre steder er der mindre besætninger oftest af kødkvæg. Belgien har en nationalrace: belgisk blåhvidt kvæg. De fleste dyr af denne race er født med en kromosomfejl, som giver meget store muskler. Det betyder, at kalvene pr. automatik tages ved kejsersnit. I Danmark har det derfor været på tale at forbyde racen.
Man kan heller ikke sige "belgier" uden at sige "hest". Belgiens tunge og stærke nationale hesterace er verdensberømt og ses ikke blot på frilandsmuseer, men avles også mange steder rundt om. Nok mest som hobby.
Maden i Belgien er ikke så forskellig fra dansk mad, der er de samme grøntsager osv. i butikkerne. Måske pakket lidt anderledes. Brød og ost er i lidt andre varianter, men genkendelige. Kød ligner vores udskæringer. En dag skulle vi prøve belgiske vafler, de faldt lidt tungt, og spolerede appetitten i flere timer frem. Vi så mange butikker kun med chokolade og kager i alle byerne. Nogen slikmunde må der være i Belgien, ellers kunne de vel ikke løbe rundt.
Ikke kun de gamle huse i Belgien er flotte der er rigtigt mange gode individuelle huse alle steder, bygget i mange stilarter. "Det må være bedre at være arkitekt her i Belgien", sagde min kone på et tidspunkt, hvor vi kørte gennem en mindre by.
Ca.3/4 af alle belgiere bor i eget hus, så der er huse overalt langs vejene i det lille land.
Undervejs passerede vi mange gange kanaler. Kanalerne bruges i stadigt mindre omfang af fragtbåde.
Hjemturen forløb uden problemer på en torsdag. I løbet af 16½ time tilbagelade vi de 1000 km fra Turnhout til Aalborg. (Inkl. grænsehandel)
Belgien slut