Forside    Kunst     Rejsebreve  
Oberammergau
I september måned 2010 var vi på en busrejse med Felixrejser for at se Passionsspillet i Oberammergau i Bayern i Sydtyskland. Turen derned tog to dage i bus med en overnatning i "Waldhotel Schäferberg Kassel" og samme sted på hjemturen.Vi var stået på i Fredericia og bussen var næsten fyldt. Næsten alle deltagerne har en eller anden tilknytning til et kirkeligt miljø, så der var en god omgangstone. Rejselederen er præst til daglig, men klarede også dette bijob flot.

Rothenburg Rothenburg Rothenburg flyv Oberammergau Oberammergau flyv Oberammergau Oberammergau flyv Oberammergau Oberammergau

 

Rejsens primære mål var Oberammergau, men undervejs blev der tid til et kort ophold i Rothenburg ob der Tauber , som er en meget velholdt middelalder by.Indtil 1803 var den en "Freie Reichsstadt" (købstad). Byen er nu en kendt turistattraktion. Et brudepar kom ud af rådhuset, da vi kom forbi, og jeg fik lov at fotografere dem. Byens butikker bærer præg af at de fleste kunder er turister. Der er, til eksempel julebutikker, som er åbne hele året. Eller hvad med en butik med hovedvægt på salg af ølkrus! Især i kristne kredse er Oberammergau kendt for passionsspillene, som finder sted hvert tiende år. Det begyndte alt sammen under pesten i 1633. I følge overleveringen samledes indbyggerne i landsbyen foran et gotisk krucifiks, som nu befinder sig " im Kreuzalter der Pfarrkirche". Her blev afgivet et løfte om at man ville opføre Jesu lidelseshistorie, kaldet Påskeberetningen, hver tiår. Når bare pesten ville ophøre. Siden er ingen i Oberammergau døde af pesten. Siden den første opførelse i 1634 er spillet blevet mere og mere kendt rundt omkring, og i år kommer der ca. 500.000 mennesker fra hele verden for at se den fem timer lange forestilling, som løber hele sommeren. Fire gange om ugen. Eftermiddag/spisepause/aften. Så om formiddagen gik vi rundt i Oberammergau og handlede turist suveniers. Scenen er under åben himmel, men tilskuerne sidder under tag. Dette gør hver forestilling unik idet lyset ændrer sig hver gang med vejr og årstid. Der kan være op til 500 skuespillere på scenen på en gang. ( Læs mere nederst på siden ) For at være deltager i forestillingen skal man være født og bo i Oberammergau, eller have boet der i mindst tyve år.
Facademalerierne på husene i Oberammergau og Unterammergau, imponerede os meget. Det er nok de flotteste vægmalerier man kan se for sit øje. Disse fresker er fra det 18. og 19. århundrede og er igen ved at blive værdsatte af nutiden. I Bayern kaldes de for "barocke Lüftlmalerei", da de ofte er inspireret af barok-tidens kirkekunst. Og en af de berømteste freske-malere, Franz Zwick, boede i "Lüftlhaus" i Oberammergau. De foretrukne motiver er religiøse (kristne), dyr, (alpe-) landskaber og motiver fra hverdagen på landet. Ud over disse motiver er der ofte flotte ornamenteringer omkring døre og vinduer. I følge traditionen fortæller facadebillederne historier om husenes beboere. I Ammergau området er træskærer-arbejder en tradition lidt ligesom i Norge. Tidligere var dalen isoleret fra omverdenen hele vinteren når sneen var faldet. Nu er det et længst overstået fænomen. I nabodalen ligger det kendte skisportssted Garmich Partenkirchen. Så om vinteren er her en del mennesker indlogeret. Det store antal turister over tid giver mulighed for specialbutikker kun med træskærerarbejder (Bildhauerei) Når der kommer så mange fremmede kræves der en enorm masse logistik. Vi oplevede at alt fungerede upåklageligt. På bestemte steder og til aftalte tider blev vi transporteret med minibusser. Bespisningen forgik også efter en nøje plan. Vi fik spisebilletter og skulle så stille til spisning på bestemte spisesteder til bestemte tidspunkter. Hele selskabet blev indlogeret på forskellige adresser. Selv boede min kone og jeg hos et par gamle mennesker lidt udenfor Unterammergau. Unterammergau er en ægte landsby med gårde og møddinger, og hvad der hører landlivet til. De gamle, som vi boede hos, havde malkefår. Før konen lavede morgenmad til os var hun ude i stalden og malke sine får. Hun forklarede mig, at de nu på deres gamle dage kun havde får, og at det var deres "passion". Vi fik også lov til at smage fåremælken, som de sælger til drikkemælk. Den smagte ganske godt.