faeroer

faeroer - Færøerne - Føroyar (Faroe Islands - The land of maybe!) die Färöer (inseln)
Færingerne er gæstfri og hjælpsomme mennesker. De er ikke danskere og har deres eget sprog, men taler alle dansk og er nemme at komme i snak med. Så sprog og kultur er ingen hindring for at holde ferie på de forblæste øer i Nord Atlanten.
Valutaen er dansk, men Færøerne har deres egne motiver på pengesedlerne, ikke mønterne. Sedlerne med de færøske motiver bliver i de fleste tilfælde afvist i Danmark, da folk ikke kender dem. Byt dem derfor i banken, hvis du har nogen med hjem.
Ud over en gæstfrihed overfor fremmede er familiebegrebet udvidet i forhold til det danske. Nærmeste familie omfatter grandkusiner, søskende til bedsteforældre og deres børn. Og der er navne for alle disse familieforhold på Færøerne.

Vi valgt at flyve fra Billund, men man kan også sejle til Færøerne med Smyril Line. Vi havde lejet en Mazda 6, med 6 gear. Komisk, når højeste hastighed er 80 km/t.

Fotos fra Færøerne.

Få steder i Europa er naturen så uspoleret som på Færøerne. Alle danskere burde aflægge Færøerne et besøg mindst en gang i deres liv, ligesom muslimers pilgrimsrejser til Mekka.
.

Får går der overalt, også på vejene, så pas på!
De små hårdføre får har en vandskyende uld. Ulden indeholder lanolin. Dette er grunden til ar de kan overleve på Færøerne. Også grunden til at færøske strikketrøjer kan bruges i regnvejr uden bæreren afkøles væsentligt.
Vikingerne kendte uldens gode egenskaber og vævede sejl heraf. De plukkede den modne uld af fårene. Ved ikke at klippe ulden af undgår man at de hule hår kan suge vand.
Fårene findes i alle kulører og blandinger fra sort til hvid over det rødbrune.

Når man ser Færøerne første gang føler man uvilkårligt en ydmyghed og en respekt over for de hårdføre folk, der har taget dette barske land i besiddelse. For så at overleve her i tretten århundreder frem til nutiden. De første indbyggere var nordmænd der antageligt indtog øerne i syvhundrede tallet.
Her er kun græs og sten. Der er fisk i havet, men de var svære at fange med robåde og håndredskaber. I dag er det en ganske anden sag med store moderne fiskekuttere, som går langt til havs.
I det sidste par generationer har fiskeriet været det bærende erhverv på Færøerne.

Landbruget består foruden fåreavl også af kvægbrug. Mange steder ses rød - og sortbrogede kreaturer på markerne. De går dog ikke frit omkring på vejene, men balancerer ofte rundt på skråninger på Færøerne, der i Danmark ville være afspærret som farlige. Der sælges færøsk mælk i butikkerne.

Nogle steder holdes høns, ænder eller duer som hobby dyr. De kræver importeret foder og er ikke rentable i en egentlig landbrugsproduktion. Gæs kan leve mest af græs og ses derfor mange steder.

Medbring en kikkert, der er fugle overalt på Færøerne. Jeg lagde specielt mærke til små flokke af stære. Da stære er hul-rugere og hører hjemme i løvskove burde de slet ikke være her, men de er til stede. Grå-krager er her også. I DK yngler de i store træer, de burde heller ikke have en chance her. Læs mere om emnet på disse links: http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6r%C3%B8ernes_fugle
http://heima.olivant.fo/~mykines/birddk.htm#STAR

Fuglene er ikke truet af ræve, ulve eller andre rov-pattedyr.

Færingerne er ikke bare gæstfri ud over alle grænser, men dig også tillid. Mange steder låser man ikke bilen og nøglen til huset hænges på sømmet ved siden af hoveddøren.

Der er i høj grad gang i byggeriet rundt om i byer og bygder på Færøerne. Mest i Thorshavn og det medfører travlhed hos alle håndværkere og leverandører indenfor byggebranchen. Der er ventetider på materialer.

Der er mange kirker på Færøerne. Hver bygd har sin egen lille kirke. Mange steder er den gammel og tjæret sort, med hvidmalet tårn. Men alle tænkelige udformninger ses.
Den færøske folkekirke er i år (2007) blevet udskilt fra den danske.
Ud over folkekirken er der en mængde frikirker og missionshuse. Ca. 25% går regelmæssigt i kirke (tal fra 2006)
.

Der er mange slags erhverv på Færøerne. Mange er ansat ved sundhedsvæsenet, hvor standarden er høj. Vi er jo i Danmark. Nogle er ansat ved Landstinget og kommunen, men de fleste i private erhverv. I Thorshavn ligger Skipasmidjan - et reparationsværft for små og store fiskekuttere og færger.
En anden maritim foreteelse er det store opdræt af fisk i fjordene. Næsten 1/4 af fiskeeksporten er i dag opdrættede fisk (mest havørred).
Pr. tradition sejler mange færinger som søfolk og fiskere. Der findes også mange fritidsfiskere. Måske fordi, i "gamle dage" var man nødt til af fiske og fange fugle, som supplement til kosten. Det er man ikke i dag, hvor havfugle må henregnes til mere eksotiske retter der spises ved festlige lejligheder.
Nogle få færinger sejler med turister. Vi var med på tur til fuglefjeldene fra Vestmanna. Desværre sidst i august, hvor alle fuglene er fløjet af rederne, men en imponerende tur alligevel.

Et kapitel for sig handler om alkohol. En undersøgelse foretaget af det færøske forebyggelses råd viser, at hele 16 procent af mændene og 31 procent af kvinderne på Færøerne i dag ikke drikker spiritus overhovedet. Kilde: www.knr.gl

Alkohol kan kun købes i specielle butikker med navnet "Rusdrekkasølan" eller på restauranter.
Færøerne har eget bryggeri (siden 1888) og deres øl har fået mange udmærkelser og priser. Navnet på den færøske pilsner er "Føroyar Bjør". Bjør betyder vædder. Det er en god skummende, lidt mørk øl. August 2007 koster en kasse (30 stk.) kr. 285,- og vin koster dobbelt så meget som i Danmark.

Da Færøerne består af fjelde, er alt vand overfladevand. Det indebærer, at fiskeri og sejlads er forbudt i de inde hegnede drikkevandsreservoirer.
I fjeldene over Vestmanna er der en stor dæmning. Bag den er der vand nok til at drive et lille vandkraftværk med to turbiner.
Kun få steder er der vindmøller; Og solvarme synes ikke aktuelt, så her anvendes ikke meget alternativ energi.

Mange steder kan man købe færøsk strik. Ulden har den den egenskab, at den er vandskyende. Strikketrøjerne er derfor tidligere anvendt som overtøj. Færøske uld - produkter eksporteres og kan købes enkelte steder i Danmark. Det er en god kvalitet, som er dyr.
Lammekød er også en eksportvare af god kvalitet, men koster dobbelt så meget som det new zealandske lammekød. Så selv færingerne må tage til takke med udenlandske produkter, på det område.

Overalt på Færøerne er der asfaltveje. Mange er beskæftiget i stenbrud, asfaltfabrikker (to) og ved entreprenørvirksomhed.
Hvor der bygges skal grunden ofte sprænges ud af klippen. Sten køres væk, sand og jord på, der kloakeres o.s.v.

Endelig er der en del beskæftigelse i butikker, hotel og turisterhvervene som helhed.

Camping på Færøerne - Faroe Islands - Føroyar - die Färöer (inseln)

”Camping på Færøerne er ikke noget at skrive hjem om!” Da jeg selv er ivrig campist, har jeg opsøgt camping mulighederne på Færøerne. De er ikke at sammenligne med danske forhold, men for hardcore campister er det en udfordring, der kan overvindes.

I perioden 13.-23.august 2007 kørte vi ca. 1700 km i en lejet Mazda 5 på øerne. Alle steder på asfalterede veje. Der er ingen offentlige grusveje mere. Færdsel er efter samme regler som i DK + bjergkørsel. Reelt er der tale om bjergkørsel hele tiden. Vejene går op og ned, ind og ud. Alle veje er asfalterede, men ikke alle veje er brede. På de smalle veje er der vigepladser. Reglen er sådan: den, der har vigepladsen på sin højre side skal vige. Den der først når vigepladsen venter på synlige modkørende. Får går der overalt, også på vejene, så pas på! - Max hastighed er 80 km/t.

I dette land, hvor gennemsnits temperaturen er 11 grader om sommeren og 3 grader om vinteren findes der ingen lang tradition for at campere. De få på kortet angivne campingpladser består sommetider blot af to el-stik og adgang til et toilet.
Eks: På Sandoy (Sandø) fandt vi en campingplads. ”Camping-skilt og det hele”. Den består af en lille forsømt bygning med to toiletter, der er lås på det ene. Ved side af er et brusebad, i et ikke aflåseligt rum, der står også en vaskemaskine i rummet. Udenfor består pladsen af ca. 40m² grus og tilsvarende med græs. Henvendelse om betaling i nærmeste turistinformation.
Priser: voksne pr. nat 60,- børn 30,- brusebad gratis, brug af vaskemaskine 20,-

I Dalur kan man campere ned til vandet. Der er to el-stik. Pris 80,- pr. enhed. Adgang til toilet i fælleshus efter aftale med beboerne. Vejen der til er ensporet.
.
I Thorshavn er der en betjent campingplads ned til fjorden. Nok den turisterne bruger mest, natten før den ugentlige færge afsejler.

Ved hotellet i Gjógv er der en campingplads. Faciliteterne er i hotelbygningen. Pris ukendt. Men restaurant på stedet.

Pudsigt nok har en del færinger campingvogn. vi så mange stå rundt omkring ved husene. Nogle af dem camperer gerne gratis. (Ligesom her i Nordjylland er prisen rigtig når noget ikke koster noget.)
Ved siden af flyvepladsen på Vágar findes en cementeret vandflyveplads fra anden verdenskrig. På denne plads står mindst 30 færøsk indregistrerede campingvogne af alle mærker, størrelser og kvaliteter opstillet. Vognene er boltet fast til cementen for ikke at blæse omkuld i stormvejr. Der er absolut ingen installationer eller faciliteter på stedet, men der er en hel del fastliggere, som hygger sig der. Et par stykker har et nødstrømsanlæg.
Hvis færingerne vil udbygge turismen, bør der gøres noget mere for campisterne. Der bør laves bedre campingpladser med læ. Og der bør laves vejkort, som angiver hvor vejene er brede nok til at køre med trailer. Det vil sig tosporede veje. Mange steder er vejene ret smalle og en lille autocamper er svær nok at styre op over fjeldene. Som det er lige nu, er en sådan at foretrække.

Næsten ingen færinger cykler. Det ustadige vejr og kuperede terræn er årsager. Hvis man vil cykle på øerne så husk cykellygter, brug dem hele tiden. Husk det er livsfarligt, men ikke forbudt, at cykle gennem en tunnel. Bedste cykelvalg er en lavt gearet mountain bike.

Der er en campingklub på Færøerne www.camping.fo Mail modtaget 16/09/09 fra samme:

Hej

Tak for at du viser vores hjemmeside interesse. Campingfo er en interesseorganisation, allerede i 2005 var der nogle ildsjæle der tog initiativet til at stifte en interesseorganisation for campister på Færøerne. Dette blev til Campingfo, i dag er vi 183 registrerede medlemmer hvoraf 110 har været aktive i 2009 (betaler kontingent). I dag bruger bestyrelsen al den tid der er til rådig til samarbejde med myndighederne, kommuner og andre der er interesseret i at etablere campingpladser, til foreningens WEB side og at arranger nogle fælles campingture på øerne.

Lige som du ønsker vores hjemmeside på dansk/skandinavisk, har vi både islændinge og skotter som har samme ønske. Foreløbig koncentrerer vi os om vores ”lille andedam her hjemme”. Når vi har mere tid og flere resurser har vi planer om at dele af hjemmesiden skal være på dansk/engelsk.

Med venlig hilsen

Oddmar Olsson

Kasserer

Andre links:

http://www.grutzmeier.dk/faeroerne/thorshavn.htm