| optimering
af hjemmeside
Det er vigtigt
for en webmaster at få sin side set på
internettet. man må derfor lave en optimering
af sin hjemmeside. Her er nogle simple regler
som måske kan hjælpe til en bedre eksponering.
Denne hjemmeside
er blevet til over flere år. Derfor er ikke
alle sider blevet til efter de regler, som her
beskrives. Man lærer jo efterhånden!
Når man laver en
side til sin hjemmeside skal den først
navngives, brug GEM SOM. Hvis det er
muligt, så brug søgeordet til siden som navn
eks. soegeord.htm. Husk, der må ikke bruges
nordiske bogstaver.
Når man skal
uploade sin hjemmeside, så skal den første
side hedde "index.htm".
Det kan have
betydning hvor man placerer filen i sit mappe
hierarki. Desto tættere på indgangsportalen (index.htm),
jo bedre.
Ved en optimering
undgår man ikke at bevæge sig ind i HTML
editoren, for at tilføje disse tre røde
linier, i sit head-tag:
<head>
<title>optimering</title>
<meta http-equiv="Content-Type"
content="text/html; charset=windows-1252">
<meta name="GENERATOR" content="Microsoft
FrontPage 4.0">
<meta name="ProgId" content="FrontPage.Editor.Document">
<meta name="keywords" content="optimering,
søgeord, trimning">
<meta name="description" content="optimering
af hjemmeside">
</head>
Eksemplet er fra
denne side. Bemærk man skal skrive titel, højst
fem søgeord = keywords og endelig en kort
beskrivelse af siden.
Prøv selv at søge på "tag" i en af
søgemaskinerne.
Ingen sider på et
websted må have samme navn, titel, keywords,
indhold eller beskrivelse.
Søgemaskiner
bruger keywords (søgeord) til at finde siden
igen efter indeksering. Der må højst være
fem.
De leder kun i
<head> .... </head>.
Filens navn skal
helst være max. 8 bogstaver i det engelske
alfabet.
Det gælder ikke
titlen. Titlen vises som bogmærke hos den der
markerer filen i "foretrukne".
Det kan være en
fordel, at søgeordet går igen på siden. Det
skal dog være på en naturlig måde, så det højst
er en gang i hvert afsnit. En overeksponering
kan opfattes som snyd. Dette kan så få en søgemaskine
til at udelukke siden, Hvilket ikke er meningen
med en optimering.
Links til og fra
andre sider er med til at skabe en god placering
i Google, som bruges af de fleste. Det er bedst
med links fra sider der behandler samme
emne/emner. Sørg for at alle links virker.
Afkodningen af en
hjemmeside er et vigtigt kriterium for succes.
Sproglige fejl og stavefejl giver et dårligt
indtryk af en hjemmeside. Sidens budskab
skal altid være tydeligt og vel beskrevet.
Opsætning af tekst og billeder er med til at
fastholde brugerne, og få dem til at komme
igen. Her kan tabeller med fordel anvendes til
disponeringen af siden.
En skrifttype kan
kun ses på en computer, hvis den er
installeret. Brug derfor kun de almindeligste
fonts, det sikrer en nogenlunde styring af
visningen hos modtageren. Farven på skrifttypen
skal altid afvige så meget fra baggrunden, at
den er læselig. Det kan være et problem med
mange baggrunds billeder. Denne side er sat med
skrifttypen Arial.
Mange laver
"fancy" sider med mange ekstra
effekter, men hvis en side skal åbne straks,
skal man undgå den slags. Ingen gider vente
mere end et sekund på at åbne en side, så går
man videre. Så lav det enkelt. Denne side er
lavet i FrontPage fra Microsoft. Det er en htm
fil. Jeg kunne have lavet den i Word i nødsfald
og gemt som *.htm i stedet for *.doc. Alle
browsere kan åbne en *.htm fil. Nogle vælger
at anvende PDF filer eller flash filer, men der
findes brugere som ikke kan åbne dem. Mange
film formater kræver en afspiller, som skal være
installeret på computeren, for at man kan se en
film i et givet format.
Betænk også
hvilke reklamer der bruges, for meget kan skæmme
siden.
|